(Foto: Bo Nymann)
(Foto: Bo Nymann)

Forfatterparrets favorithund: Bidt af beagle

Der er flyttet en lille ny beboer ind hos Janni Petersen og Kim Faber på Nørrebro.

En høj gøen fra entrédøren i lejligheden på Nørrebro afslører, at forfatter- og journalistparret Janni Petersen og Kim Faber har hund. Det er beaglen Donna, som byder velkommen. Parrets første hund, beaglen Bella, tog de afsked med sidste år efter en lang periode med gigt.

LÆS OGSÅ: Cecilie Haugaard afslører stort skridt

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Dronningen løfter sløret for næste års ballet i Tivoli...

– Det er ikke som at miste et barn, men det er en voldsom sorg, for man knytter sig vildt til hunden. Det er en livsrytme at have hund. Selv sent om aftenen, inden man skal sove, sørger den jo lige for, at man får lidt frisk luft i hovedet, fortæller Kim, 67, mens han giver Donna et tyggeben for at få fred et øjeblik.

Donnas forgænger, Bella, blev 14,5 år. – Da vi skrev ”Satans sommer”, boede vi otte måneder i kolonihaven, så Bella ikke skulle ned fra 4. sal på Nørrebro. (Foto: Michael Stub)
Donnas forgænger, Bella, blev 14,5 år. – Da vi skrev ”Satans sommer”, boede vi otte måneder i kolonihaven, så Bella ikke skulle ned fra 4. sal på Nørrebro. (Foto: Michael Stub)

– Allerede da vi fik at vide, at Bella var meget syg, ringede jeg til hendes kennel og spurgte, hvornår de fik det næste kuld. Det gjorde de i maj, så vi var ni måneder uden hund. Men fordi vi vidste, at der var en ny på vej, så lettede det sorgen lidt, siger Janni, 54, hvis grødede stemme afslører, at savnet af Bella ikke er helt forsvundet.

LÆS OGSÅ: Efter stor beslutning: Flytter Dybvad?

– Vi fik et billede af Donna tre minutter efter, hun var født, og det var en lettelse at se, at hun var helt sin egen, for de tre andre tæver i kuldet lignede Bella meget mere. Jeg syntes selvfølgelig, at Donna var megasød, men jeg savnede godt nok Bella. Donna er Bellas brors barnebarn og niece til Michèle Bellaiches beagle, Sherlock.

Artiklen fortsætter under billedet...

Janni nød sommeren i øjenhøjde med dejlige Donna i kolonihaven, da hun stadig var lille hvalp. (Foto: Privat)
Janni nød sommeren i øjenhøjde med dejlige Donna i kolonihaven, da hun stadig var lille hvalp. (Foto: Privat)

Kamp om magten

Der var ingen tvivl om, at parrets næste hund efter Bella også skulle være en beagle.

– En gang beagle, altid beagle. Det er verdens sjoveste hund med den fedeste karakter, og man er udfordret hver dag, fordi den er så stædig og har sin egen vilje. Og så er den enormt kærlig, sød og nem at opdrage med godbidder, fortæller Janni.

LÆS OGSÅ: Ny sæson af ‘Landmand søger kærlighed’: Skal du være med?

– Beagleklubben beskriver selv hunden som ”karakterfast”, og det er jo en pæn måde at sige på, at den er røvstædig. Hun vil helst bestemme, hvor vi skal hen, når vi går tur, og der er vi nødt til at holde ud. Og hun kæmper hele tiden for at få førerpladsen i ”kuldet herhjemme”. Hun ved godt, at ham den store med den dybe stemme, han kan godt være farlig, og så prøver hun hos Janni, afslører Kim. Parrets kolonihave i Ejby ved Glostrup var rammen om Bellas sidste tid og Donnas første.

Artiklen fortsætter under billedet...

– Donna er simpelthen SÅ madglad. Det er en kamp at holde hendes poter nede fra spisebordet og snuden ude af opvaskemaskinen. (Foto: Bo Nymann)
– Donna er simpelthen SÅ madglad. Det er en kamp at holde hendes poter nede fra spisebordet og snuden ude af opvaskemaskinen. (Foto: Bo Nymann)

– Det første halve år var vi i kolonihaven med Donna, men jeg kørte her ind på Nørrebro en gang imellem og gik tur med hende, så hun kunne vænne sig til larmen, fortæller Kim.

LÆS OGSÅ: Nu sker det: Bolette og Jaffer tager næste skridt i forholdet

– Vi kunne tage Bella med hvor som helst, bare hun havde sit tæppe, og det kan vi også med Donna. Vi flytter os ret meget. Vi har sommerhus på Læsø, vi har ødegård med nogle venner i Sverige, vi har kolonihaven, og så bor vi her i lejligheden. Og så er Donna meget ude hos Jannis mor. Hun bliver heldigvis ikke forvirret over at være mange steder, men vi kan mærke, at hun elsker at være i kolonihaven, som er hendes ”barndomshjem”.

Artiklen fortsætter under billedet...

En beagle er enormt lærenem, og Kim har hurtigt lært Donna at sidde, give pote, lægge sig og rulle rundt med en godbid i sigte. (Foto: Bo Nymann)
En beagle er enormt lærenem, og Kim har hurtigt lært Donna at sidde, give pote, lægge sig og rulle rundt med en godbid i sigte. (Foto: Bo Nymann)

På spørgsmålet om Donna sover i sengen, så kigger Janni og Kim hurtigt på hinanden, og så begynder de begge at grine.

– Det er et af de slag, hun har vundet. Hun starter i kurven ved siden af, og så springer hun op til os i løbet af natten og ind under dynen, siger Kim, og Janni tilføjer.

LÆS OGSÅ: Loay om ‘Robinson’-drama: Seerne kender ikke Emil

– Og nu har vi givet op. Men hun er 48 grader varm, og jeg ligger der i overgangsalderen, så der er 250 grader inde under min dyne.