'For lækker til love'-Jonas afslører: Medvirker i endnu et tv-program

Inden længe kan vi glæde os til at se endnu mere tv med reality-hunken.

I efteråret medvirkede den veltrænede Jonas Korsgaard i 'Love Island', og i øjeblikket er han aktuel i 'For lækker til love'.

Det bliver dog ikke de eneste programmer, som Jonas kommer til at deltage i. Han afslører nemlig overfor Realityportalen.dk, at han i løbet af 2019 medvirker i endnu et program.

LÆS OGSÅ: Skal Lenny være med i 'For lækker til love'?

- Jeg elsker at lave tv, og jeg ser deltagelsen i ’For lækker til love’ som et springbræt for mig. Det har givet mig nogle muligheder at være med i programmet, da jeg dermed fik lov til at være med i noget mere tv ved at sige ja til programmet. Det kan jeg dog ikke sige noget om, men der bliver noget mere med reality og dating, og det udkommer til september. Så det er et springbræt i forhold til at komme ind i tv-verdenen og forhåbentlig i fremtiden også komme til at lave noget andet end reality-tv. Det vil jeg rigtig gerne. Jeg kunne også godt tænke mig at få nogle værtsroller på forskellige shows. Det er mere mig, da jeg godt kan lide at formidle ting. Så det er mere det, jeg satser på i fremtiden end at lave reality-tv, forklarer Jonas og uddyber:

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Jacob og Nathalie: Sådan går det i dag

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan se, hvorfor det ikke altid er helt sjovt at være single

- Det var egentlig en lidt længere proces at få mig overtalt til at være med i 'For lækker til love', for jeg overvejede meget at sige nej på grund af programmets ry. Jeg synes, at deltagerne i de tidligere programmer har været lidt for meget af det gode, og de fandt nogle helt mærkelige grunde til at droppe deres dates. Og det gad jeg ikke rigtig. Men idet det så var en ny version, og at der var mere fokus på det menneskelige, gjorde, at jeg sagde ja. Og så fordi jeg blev tilbudt at lave endnu mere tv.

LÆS OGSÅ: SAY WHAT: ‘Paradise’-babe sked i bukserne i brandert

- Selvom min plan er, at jeg vil satse på noget andet tv i fremtiden, betyder det ikke, at jeg ikke godt kan finde på at sige ja til mere reality. Der skal bare meget til, før jeg siger ja. Det skal være noget, der ikke handler om at være dum på tv, men hvor der er en udfordring og noget, man kan vinde. Jeg vil gerne mere det menneskelige end underholdning, tilføjer Jonas.

Udover at lave tv har Jonas også planer om at tage en uddannelse som personlig træner og kostvejleder. Han får mange henvendelser på sine sociale medier fra folk, der gerne vil have samme krop som ham, så han satser på, at han her kan finde en hel del kunder, som han kan inspirere til at nå deres mål.

Se Jonas i 'For lækker til love' på Viafree.

LÆS OGSÅ: ‘De unge mødre’-stjerne indrømmer: Jeg røg hash hver dag