Folk raser mod Mascha: Hold nu kæft

Mascha Vang er kommet i vælten, efter hun fortalte, at hun og datteren var i sorg over at have mistet deres kat Bella.

Af Mikkel Pasztor - 11. november 2022 kl. 15:00

Det er kun få dage siden, at Mascha Vang delte med sine følgere, at hun havde mistet sin kat Bella, hvilket var til stor sorg for hende og datteren Hollie.

Nu fortæller hun så, at det ikke kun er søde beskeder, hun har fået. Faktisk har hun modtaget en del væmmelige af slagsen.

LÆS OGSÅ: Sonny er klar igen: Det vil være en ære

– Hold nu kæft, køb et nyt dyr. Kunne forstå, hvis det var et familiemedlem, lyder en kommentar.

– Hvis man ikke har andre bekymringer, skriver en anden.

Det lader altså til, at folk ikke finder det helt i orden, at Mascha Vang og datteren føler sorg over at have mistet sin kat, da der er nogen, der har det meget værre, eller fordi der andre steder er krig.

LÆS OGSÅ: Mille Gori modtager stor pris

Selv fortæller Mascha, at hun har trådt nænsomt for ikke at såre nogen med sin egen sorg, samt at det gav mening at fortælle, fordi folk ville undre sig over, hvorfor katten Bella ikke længere ville være at finde på hendes billeder.

– Jeg har holdt et par dages pause, fordi humøret ikke var til andet, og fordi jeg i respekt var bange for at støde nogen, der måske stod i et større tab. Men det ville være underligt ikke at fortælle her, hvor Bella pludselig blev af, når hun fyldte så meget hos os, skriver hun i et opslag på Instagram.

LÆS OGSÅ: Linse tilbage på skærmen: Her er premieredatoen

Følte det ikke var okay

Hun fortæller også, at hun godt er klar over, at folk har det værre, men at hun er ked af, at hendes datter skal føle, det er forkert at være ked af at have mistet sit kæledyr.

– Jeg ved godt, at der er nogen, der har det værre end os, som har mistet vores kat, og det ved Hollie også godt. Men da hun sad med tårer ned ad kinderne, og med forlegenhed i stemmen sagde netop de ord, blev jeg så ked af, at hun følte, det ikke var okay at anerkende hendes sorg, fordi nogen har det værre, skriver hun i opslaget, som du kan læse herunder.

 

View this post on Instagram

 

A post shared by MASCHA VANG (@maschavang)

 

Læs mere om