Folk går amok over Mathildes bryster: Nu kommenterer hun på sagen

Mathilde åbner op om, hvordan hun oplevede det, da hun modtog voldsomt mange reaktioner efter at have postet en pilates-video på Instagram.

Tilbage i de tidlige uger i Mathilde Gøhlers graviditet lagde hun en kort video på Instagram, hvor man kunne se hende dyrke pilates. Det var dog ikke hendes pilates, der tiltrak modellens cirka 1,2 millioner følgeres opmærksomhed, men derimod størrelsen på 29-årige Mathildes bryster.

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Sarah Grünewald fortæller om 'Vild med dans' og den nye vært... 

Kommentarsporet blev hurtigt fyldt med spørgsmål om, hvor meget hun havde fået i brysterne, og hvorfor hun havde fået så meget i. Selvom sandheden var, at Mathilde Gøhler slet ikke havde fået foretaget en brystforstørrende operation.

LÆS OGSÅ: CHOK! Deltager droppet i ‘Luksusfælden’: Udvandrer i vrede

Det hele åbner hun op om i det nyeste afsnit af 'Remee & Mathilde'.

- Nogle kunne godt regne ud, at enten var det implantater, eller også var det en graviditet. Men det er mere det der med, at folk føler, de kan tillade sig at kommentere. For det bør de jo ikke, de kan jo være ligeglade med min krop, siger Mathilde og uddyber:

- På de sociale medier føler folk lidt, at de kan skrive hvad som helst og sige hvad som helst. Og det gør de jo bare. Det er jo den frihed, der desværre også er på de sociale medier. Men altså, folk de er rigtig, rigtig nysgerrige. Og når folk de spørger: "Er du gravid? Er du gravid? Er du gravid?", hvis man ikke selv er gået ud og har sagt det endnu, så er der en grund til, man ikke siger det, fordi det er en sårbar situation.

LÆS OGSÅ: Stor drøm er gået i opfyldelse: Vi græder af lykke

Hun fødte den 19. oktober datteren Lelou. I forvejen deler hun Kenya på seks år med Remee Jackman, som også har datteren Emma på 22 år fra et tidligere forhold.

Se klippet herunder. Se 'Remee & Mathilde' på discovery+.