'FLTL'-Kay: Jeg vil se Isabel igen - Her & Nu

'FLTL'-Kay: Jeg vil se Isabel igen

Nik & Jay-fanen Isabel har fanget singlefyrens opmærksomhed.

For lækker til love
Af Jeanet Rosenkjær Horstmann - 31. oktober 2014 kl. 08:38

En rundtur i Nik & Jays fodspor med en date, der er ligeså vild med de to sangere, som han selv er, har fanget ‘For lækker til love’-fyrens interesse.
– Endelig er der en pige, som tør åbne munden og give igen. Isabel er rapkæftet, og det lægger jeg mærke til. Det er også sjældent, at man møder en, som går ligeså meget op i Nik & Jay, som jeg selv gør. Så hele dagen havde vi en intern konkurrence, siger Kay til Realityportalen.dk.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: ‘FLTL’-Daniel har fundet kærligheden
Skal ses igen

Foto: TV3

Kay udelukker ikke, at det kan blive til mere mellem Isabel og ham. (Foto: TV3)


Måske er Isabel pigen, der slutter Kays tilværelse som single.
– Jeg udelukker ikke, at det ikke kunne blive til mere. Planen er, at vi skal ses igen, siger han og tilføjer:
– Jeg glemte fuldstændig at se på udseendet. Jeg fik hverken spurgt til højde eller bryster. Jeg bliver også spurgt, om jeg har glemt at kigge på udseendet. Det er første gang, det er sket. Så jeg vil gerne se hende igen, siger han.
Kay fik knus
Uanset om de kommer til at danne par eller ej, så vil Kay altid have håneretten overfor Isabel, når det kommer til mødet med Jay.
– Det er lidt sjovt, at jeg er på date med en, som siger, at hun er mere fan af Nik & Jay, end jeg er. Men da vi mødte Jay, der fik jeg et knus, mens Isabel måtte nøjes med et slattent håndtryk, fortæller han.
Kay huskede at minde Isabel om mødet resten af daten.
LÆS OGSÅ: Gustav kysser med ‘Fristet’-fyr
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.