Boris Laursen, 21 år, Jægerspris. (Foto: Janus Nielsen)
Boris Laursen, 21 år, Jægerspris. (Foto: Janus Nielsen)

Fie Laursens bror er med i 'Paradise Hotel'

Nu skal den tidligere paradisos bror også deltage i det populære program.

Tilbage i 2015 tonede den populære blogger Fie Laursen frem på skærmen under 'Paradise Hotel'. Sidenhen har hun været en hel del i medierne, men også hendes storebror Boris Laursen har vi hørt lidt til.

Boris har 712.000 følgere på Instagram, og i januar udgav han sin første sang “Slingshot” ved pladeselskabet Universal. Her udtalte han, at han vil satse fuldt ud på sangkarrieren.

Det ser dog ud til, at vi nu kommer til at se Boris i en lidt anden setting. Den 21-årige fyr følger nemlig i sin søsters fodspor og er med i startcastet i den nye sæson 'Paradise Hotel', som sendes til foråret.

LÆS OGSÅ: Kendt blogger med i ‘Paradise Hotel’

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at Boris vinder. Den dreng kan sælge sand i Sahara. Han er et rigtig godt og kærligt menneske, men han kan manipulere alle på sin vej, og han har meldt sig til for at vinde, siger Fie til Realityportalen.dk og fortsætter:

-  Jeg savner ham rigtig meget, da vi normalt er sammen 24/7, men jeg er vildt glad for, at han er med. Jeg er sikker på, at han vinder, da han kan flirte sig ud af alt - både når det kommer til drenge og piger. Det kunne også være fedt, hvis han blev kendt i Danmark, for så kan vi lave tv sammen.

LÆS OGSÅ: Kendt blogger udgiver intim sang

'Jeg går hele vejen'

Boris har inden sin afrejse fået lidt tips omkring at deltage i 'Paradise' af sin lillesøster Fie, men han satser stærkt på, at han i modsætning til hende vil gå helt til finalen.

- Selvfølgelig kommer jeg længere, end Fie gjorde. Jeg er jo storebror. Jeg har tænkt mig at køre en taktik, hvor jeg ikke er helt frembrusende. I stedet snakker jeg lidt i hjørnerne med de folk, jeg har det rigtig godt med, så man ikke tror, det er mig, der styrer det hele, siger Boris, som har meldt sig til programmet af to årsager:

- Der skal helst ske noget hele tiden, og så tænkte jeg, at 'Paradise' ville være et godt spring for mig, så jeg kunne møde nogle nye mennesker og få en god oplevelse. Men jeg laver jo meget Instagram og vil gerne lave tv og modelarbejde, så det er jo også en måde at komme lidt frem på.

LÆS OGSÅ: Her er startcastet på 'Paradise Hotel' 2017

Se billedet af søskendeparret herunder:

 

Posing with mini-me @fielaursenofficial ?

Et billede slået op af Boris Grant Laursen (@borislaursen) den

Du kan også høre Boris' sang herunder:

https://youtu.be/z4w9iqeti18

Se billeder af Boris øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen om ‘Paradise’-optræden

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.