Foto: Privat
Foto: Privat

Fie Laursen syg af implantater: Vil på operationsbordet igen

Den kendte influencer fortryder det ingreb, som hun fik lavet for snart fem år siden.

I maj 2018 lagde Fie Laursen sig under kniven for at få lavet større bryster på privatklinikken AK Nygart. Her kunne alle hendes følgere se med, da der for første gang i Danmark blev livestreamet fra en brystoperation på både nettet og Instagram.

LÆS OGSÅ: Julia Sofia og Mark afslører: Flytter sammen

Men nu fortryder hun hele seancen, da hun i disse dage oplever bagsiden af melonerne.

Det fortæller hun på sin Instagram her.

- Jeg håber, at ingen af mine følgere gør det samme som mig. Jeg tror seriøst ikke på, at implantater er sunde for os, og jeg ville ønske, at jeg havde vidst bedre, fortæller Fie Laursen og forklarer, at hun på nuværende tidspunkt lider af breast implant illness.

LÆS OGSÅ: 'Årgang 0'-stjerne scorer prestigefyldt job

Sygdommen gør, ifølge Fie Laursen, at hun fryser konstant, taber hår, har infektioner, svamp og har en konstant hovedpine.

- Mine nærmeste kalder mig “vampyren”, fordi jeg er så sensitiv for lys. Mine øjne gør ondt, mit hoved, min krop, mine fødder føles, som de er forstuvede, når jeg går, forklarer hun.

Realitystjernen forklarer yderligere, at hun er blevet testet for alt muligt andet, men at alt peger på, at implantaterne er årsagen til hendes sygdom.

LÆS OGSÅ: Mascha Vang betaler datteren løn

Ny operation

For at få smerterne til at forsvinde, planlægger Fie en ny tur under kniven.

- Jeg beder til, at jeg får en tid til at få dem fjernet asap. Lige pt kan jeg ikke tænke på andet end det, og har ingen energi til andet end at være med min søn, og søge imod kirurgier, og hvem der kan hjælpe mig.

LÆS OGSÅ: Dansktopstjernens sidste fest: Sussi sang for Leo

Hun har  allerede rakt ud til den klinik, som lavede brysterne i sin tid.

- Jeg går og venter på svar fra Nygart, som lavede dem for nogle år siden, skriver hun.

Hvis klinikken ikke svarer, overvejer den tidligere blogger at få lavet en operation i udlandet.

Du kan læse hele Fie Laursen opslag fra Instagram her.

LÆS OGSÅ: Efter svar fra lægerne: Irina tarter ny medicin