Fie Laursen nyder livet i Spanien, og hun er ikke alene

Fie Laursen er i weekenden flyttet til Spanien, og hun kan allerede mærke en stor forskel på Spanien og Danmark - en følelse, som hun deler med hunden Lucky.

Fie Laursen har trukket stikket i Danmark og er flyttet til Spanien for at komme langt væk fra alle de tilråb og negativ omtale, som hun især på det seneste har fået - ikke mindst efter sin sugardating reklame. Ydermere har Fie ansat en pige, der skal sørge for at blokere og anmelde alt negativitet på hendes Instagram-profil, så hun ikke konfronteres med det. Alt sammen i håb om at kunne starte på en frisk og få et bedre liv.

I weekenden blev det klart, at det ikke kun var løs snak, men at Fie faktisk har gjort alvor af sine planer om at flytte til Spanien for at starte på en frisk.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen starter nyt liv i udlandet: Jeg er ikke jeres skydeskive

- I så mange år har jeg været stresset og deprimeret over ikke at kunne gå på gaden uden at blive råbt af, men allerede få timer inde i landet har jeg kun oplevet kærlighed, ro og smil, skriver Fie i et opslag på Instagram, som nu er slettet.

Det er ikke kun Fie, der nyder godt af det nye liv i Spanien, men også hunden Lucky har allerede fundet sig godt til rette.

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne i tvivl om 'Fangerne på fortet': Tænkte i ugevis

- Lucky er vant til at skulle være i snor hele tiden, fordi folk provokerer, når vi går tur. Nu kan han gå frit og løbe. Han er lige så fri og lykkelig som sin mor, og vi glæder os til vores nye liv i Spanien, skriver Fie fortsat og uddyber i en story.

- Man skal huske, at det ikke kun er mig, der har stresset i Danmark over folks opførsel på gaden, det har han også, skriver Fie til et billede af hunden Lucky.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-vinder får nye bryster i kendt Viafree-program

Familien bakker op

Fie er blevet kørt sikkert til Spanien af sin mor, far og bror Boris, som alle er med for at støtte op om Fies beslutning.

- Jeg elsker min familie. Vores sammenhold er så unikt. Denne roadtrip herned med hundene er det største, mest dyrebare og vigtige minde fra mit 24 år lange liv, skriver Fie i en story på Instagram, hvor hun også fortæller, hvor vildt det er at opleve at kunne gå på gaden i fred.

- Jeg føler, at jeg kunne græde af glæde. Det er så overvældende at kunne leve uden at blive nedgjort. Takker Gud.

LÆS OGSÅ: Har du mistet overblikket? Her er ALLE dansere, der er videre til liveshows

LÆS OGSÅ: 'Familien fra Bryggen'-stjerne: Jeg spiser 33 piller for at komme igennem dagen