Fie i april 2016 (Foto: Privat)
Fie i april 2016 (Foto: Privat)

Fie Laursen: Jeg drømmer om at deltage i Melodi Grand Prix

Blogger-baben kunne godt tænke sig at repræsentere Danmark i den populære sangkonkurrence.

På trods af sine 19 år har Fie Laursen allerede deltaget i 'Paradise'-Hotel, startet sin egen blog, og hun er blevet et kendt ansigt i reality-verdenen. Den unge kendis-blogger drømmer dog om mere. Hun vil nemlig gerne deltage i Melodi Grand Prix, skriver hun i et indlæg på sin blog.

- Som i ved, så er sang min største passion i livet. Jeg synger hvert et sekund af dagen, og selvfølgelig har jeg også drømmen om at deltage i Melodi Grand Prix. Hver gang de sender det, tænker jeg “Hvorfor fanden meldte jeg mig ikke?", skriver Fie Laursen.

At deltage i Melodi Grand Prix er dog langt fra det eneste, den unge reality-babe går og drømmer om. Hun er træt af janteloven og vil gerne være med til at nedbryde den. Faktisk, så ser hun både sig selv på forsiden af M! og i Vild med dans i fremtiden.

- Engang sagde jeg til min mor: "Jeg bliver kendt, så jeg kan være med i 'Vild med dans'". Hun smilede og sagde, at det tvivlede hun ikke et sekund på.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen i chok: Læge fandt knude i brystet

'Fuck skolen'

Reality-baben har altid haft store drømme, som hun gør meget ud af at forfølge. Det har resulteret i, at hun i en tidlig alder har nedprioriteret skolen.

- Jeg har sagt fuck skolen, rejst verden rundt og opbygget en stabil og flot karriere i en alder af 19 år, og det er jeg stolt af, skriver hun på bloggen og fortæller, at det har givet hende selvtillid:

- Jeg har mange drømme - også de helt store af slagsen. Jeg har også altid haft forældre, som fortalte mig, at jeg kunne få dem alle til at gå i opfyldelse – hvilket har resulteret i, at jeg er blevet en pige med stor kampgejst, styrke og selvtillid.

SE KLIPPET: Fie Laursen bliver skidt i hovedet

LÆS OGSÅ: Gustav amok: Ven kender ikke forskel på højre og venstre

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.