Fie Laursen (Foto: Janus Nielsen)
Fie Laursen (Foto: Janus Nielsen)

Fie Laursen indrømmer: Ja, jeg sugardater

Fie Laursen er ikke bleg for at indrømme, at hun sugardater, og hun synes, det er det fedeste.

I en video på YouTube svarer Fie Laursen ærligt på en række spørgsmål, og her indrømmer hun, at hun elsker at undgå at svare på spørgsmål, men her skulle hun angiveligt være brutalt ærlig. Og der kommer da også indrømmelser på bordet, når hun både snakker om ekskærester, aborter og sugardating.

Det sidste punkt åbner hun op omkring, og her indrømmer hun, at hun slet ikke er færdig med sugardating, da et spørgsmål lyder "Vil du sige, at du sugardater du?"

LÆS OGSÅ: Fie Laursen er sammen med paradiso

- Ikke lige nu, men hvis der kommer en eller anden middagsaftale for 15.000, så skal jeg nok sige ja. Som sagt så har jeg aldrig knaldet for cash, meeeeen jeg har været på mange middagsdates efterhånden nu, hvor jeg har fået 15.000, 10.000, 5.000 har jeg også fået bare for tage ud og spise med nogen, fortæller Fie i videoen, som kan ses nederst i artiklen, og fortsætter:

- Jeg er ikke flov over at have sugardatet, og jeg kommer sikkert også til at gøre det igen, for jeg synes det er pisse fedt. Jeg står altså bare ved det, jeg er fucking ligeglad, for jeg synes, det er pisse fedt, hvis der er nogen, der vil betale mig for mit selskab - det kan jeg da godt forstå, jeg siger ikke nej, hvem fanden ville sige nej? Især hvis folk er mega søde og har meget at byde på, så er det da mega fedt!

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-Sarah og Casper afslører: Vi har haft sex

Betaler Fie Laursen skat af sugardate-indtægt

Fie Laursen lægger altså ikke låg på, at hun fortsat sugardater, hvis lejligheden byder sig, og hun vil gerne fortælle om, hvordan det foregår.

- Jeg er blevet kontaktet på min Instagram eller facebook, af politikere for det meste. Ellers CEO’s af store firmaer. Der er websites, men det er mest for folk, der søger sex, hvilket jeg ikke gør. Man kan sige, jeg har i 2 år stået ved sugardating i form af middags aftaler, så jeg bliver kontaktet af nogle store kanoner, der læser artikler som denne her, forklarer Fie med et smil. Smilet blegner dog, da Realityportalen spørger, hvordan man registrerer indtægten fra sugardating hos SKAT.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Jeg er ikke en dårlig rollemodel, fordi jeg ryger cannabis

- Jeg kan desværre ikke fortælle mere, lyder det kontakte svar, som fortsættes, da vi spørger, om hun ikke betaler skat af sine sugardates.

- Jeg tjener ikke penge. Jeg tror ikke, I forstår - det er middags-dates, ikke escort, forklarer Fie, som altså pludselig ikke længere kaster om sig med de helt stor beløb, som man kan høre i  YouTube-videoen.

Til gengæld fastslår hun, at hun selvfølgelig betaler skat af sin sugardating, ligesom hun gør med alt ande, og hun sugardater udelukkede, fordi hun nyder selskabet.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Så godt sælger min nye bog