Foto: Malene Porup
Foto: Malene Porup

Fie Laursen fortryder 'Paradise'-deltagelse: Den dårligste beslutning i mit liv

Den populære blogger er langtfra glad for, at hun meldte sig til programmet, og hun giver TV3 en stor del af skylden for sin dårlige oplevelse.

I november kunne Realityportalen.dk afsløre, at den populære blogger og YouTuber Fie Laursen skal være med i den kommende sæson af 'Paradise Hotel'.

Selvom programmet først har premiere til foråret, har Fie allerede nu, efter sin hjemkomst til Danmark, fortrudt, at hun sagde ja til at medvirke i det populære TV3-program for anden gang.

- Jeg fortryder, at jeg meldte mig til, jeg fortryder, at jeg var dernede, og det gør jeg, fordi jeg ikke følte, at jeg tænkte mig om, inden jeg snakkede på tv, og fordi jeg havde en lorte-oplevelse udenfor hotellet. Det er absolut den dårligste beslutning, jeg har taget i mit liv. Måske skulle jeg bare have lavet YouTube og blevet hjemme, fortæller Fie i en vlog på sin YouTube-kanal og uddyber:

- Jeg har ikke så meget at sige om min oplevelse inde på hotellet, for jeg må ikke udtale mig. Men min oplevelse udenfor hotellet var ikke god. Jeg siger bare, at det var lort. Fie-pigen boede i en vandskade på et hostel og fik lige smadret halvdelen af de fine kjoler. Så sad man også lige og sultede i 12 timer, fordi der ikke var nogen, der gad at svare en på den lille lorte Nokia-telefon, som man havde fået. Der skete rigtig mange ting udenfor 'Paradise', som ikke var acceptable, synes jeg. Jeg følte, at jeg blev uretfærdigt behandlet.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Derfor er jeg med i ‘Paradise Hotel’

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Sådan går det Fie Laursen på ‘Paradise Hotel’

"Jeg er TV3's lille hund"

Når deltagerne siger ja til at medvirke i 'Paradise Hotel', skal de underskrive en kontrakt med TV3, der blandt andet sikrer, at de ikke udtaler sig om det, der er sket i programmet, samt at TV3 kan bestemme, at deltagerne skal møde op til en række events det kommende år. Selvom Fie er gået med til at underskrive kontrakten, er hun dog bestemt ikke glad for det, hun har sagt ja til:

- Det er jo sådan, at TV3 ejer mig i et år, så lige nu kan I godt kalde mig TV3's lille bitch. Hvis TV3 siger hop, så skal jeg hoppe. Der er hvert fald en meget lang kontrakt, der siger, at jeg skal følge en masse ting, og dem har jeg så også fulgt. For jeg har et halsbånd på. Jeg er TV3's lille hund, forklarer hun og fortsætter:

- Stod det til mig, så skulle jeg slet ikke møde op til 'Paradise'-premieren, for jeg har overhovedet ikke lyst. De sidste sted mine ben har lyst til at gallopere hen, det er til TV 3's 'Paradise'-premiere. Og så spørger man så pænt: "Hey, ku' jeg få lov til at udeblive fra det der arrangement, som du ved, jeg overhovedet ikke har lyst til at indtræde". Så får man selvfølgelig bare et nej, fordi de ejer mig.

- Jeg er lidt uvenner med dem nu, og det er også bare fordi, jeg har været lidt en drama queen på den her tur. Det står jeg gerne ved. Jeg kan ikke bo klamt, jeg kan ikke blive behandlet som en hund. Så jeg har klaget en del. Det tror jeg sgu, de har været trætte af. Jeg prøver bare at retfærdiggøre det, der er sket. Så kan det være, at jeg bliver boykottet og aldrig mere får lov at lave TV3, men it's worth it.

Realityportalen.dk har forholdt TV3 til Fies anklager, og de ærgrer sig over, at hun har den oplevelse af situationen:

- Vi er selvfølgelig kede af, at Fie føler, hun har haft en dårlig oplevelse, men mere ønsker vi ikke at kommentere på videoen, siger Kristine Holm, der er presseansvarlig for programmet.

Hør hele Fies forklaring på sin fortrydelse herunder:

LÆS OGSÅ: Rikke Gøransson afslører: Nu er ‘Paradise’-vinderne fundet

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er alle de nye paradisoer

LÆS OGSÅ: Irina indtager ‘Paradise Hotel’