Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger

Fie Laursen forklarer: Jeg var vred og ødelagt

Fie Laursen er tilbage, men hun er langt fra den samme som før, fastslår hun.

Den sidste måned har været den hårdeste nogensinde for Fie Laursen, som har kæmpet med sine indre dæmoner. Nu er hun så småt ved at være tilbage på både sine sociale medier og sin blog, hvor hun i dag har udgivet sit første indlæg og fortæller om den seneste tid, og hvad der skal ske nu.

- Den 6. juli tog jeg valget om at sige farvel, men det skulle ikke være så nemt – og det er jeg taknemlig for. De første uger var svære for mig, for der var jeg langt fra taknemmelig for, at det ikke lykkedes. Jeg var vred og ødelagt inden i. Jeg havde taget så mange piller, at jeg var sikker på, det skulle ende nu. At ryge på hospitalet i en ambulance, vågne og se min familie knuste for så at blive kørt på den lukkede afdeling er uden tvivl det hårdeste, jeg har været igennem, skriver Fie på sin blog og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Realitystjerners reklamer er en millionforretning

- Jeg har ikke tænkt mig at dele, hvad der skete på psykiatrien, for det er mørkt og ubehageligt for alle at høre om - og generelt ikke rart for mig at dele ud af. Men jeg var selvdestruktiv og desperat. For mig har det ikke bare været hårdt at have både PTSD og borderline, men ulideligt og smertefyldt. I stedet for at deale med mine følelser røg jeg mig skæv og bevægede mig ud i selvdestruktive mønstre i form af kærlighed og venskaber.

Artiklen fortsætter under videoen, hvor man kan se Fie Laursens forældre tjekke ind i 'Ex on the Beach'.

Det var et egoistisk valg

Ifølge indlægget blev Fie ramt af en psykose, som hun ikke selv forstod alvoren af, men som nær havde kostet hende livet.

- Jeg følte mig overvåget, forfulgt og levede igennem trauma og såkaldte minder hver dag. Jeg var ødelagt til sidst, og min hjerne slog klik.

- Jeg blev træt af alt, der hed falske relationer; at blive udnyttet for profit; ikke at kunne styre mine følelser og tanker og at skulle gennemleve traumastiske oplevelser hver dag fik min krop til at sige nok er nok. Jeg tog et egoistisk valg, fordi smerten ikke var til at rumme, forklarer Fie.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen åbner op efter hård tid: Jeg vil ikke længere lade mig udnytte

Fik besøg af Teitur og Jonass på hospitalet

Noget af tiden den sidste måned har Fie derfor brugt på at gå sine relationer efter i sømmene og få ryddet ud i de venner, som hun betegner som falske venner.

- Jeg har i mange år fyldt min hverdag med falske mennesker, men da jeg lå indlagt, så jeg, hvem der var ægte. En veninde igennem snart 9 år skrev ikke på noget tidspunkt til mig eller min familie. Hun postede så en Instagram-story, hvor hun var skide fuld og dansede til min sang. Og så sagde hun: “skud ud til Fie Laursen. Hun har brug for det”. Det gjorde hun lørdag aften, da jeg lå på hospitalet og blev behandlet for min overdosis. Det var et kæmpe slag i maven, fortæller Fie på bloggen og fortsætter:

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-hunks får hjælp af Fie Laursen til nyt projekt

- Drenge som Teitur og Jonass kom og besøgte mig på den lukkede. De havde en kæmpe pose med snacks med, lod mig græde i deres arme og fik mig til at grine over et spil basket – trods jeg kun havde kendt dem i 2 måneder! Det er trist, at man skal ende så langt ud for både at mærke, hvem der er ægte, og hvad meningen med ens liv egentligt er. Men jeg er glad for, det er sket, for jeg har aldrig været så klar i mit hoved, som jeg er nu. Jeg har taget hånd om mig selv og mit liv.

Det er ikke kun Fies venskaber, der bliver kigget igennem, hun har også taget en beslutning om, at hun ikke længere vil lave ting, der ikke giver mening kun for at tjene penge.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Derfor tager jeg ham tilbage

Således har man de seneste dage kunnet se hende på Instagram gøre op med livet som reklamesøjle, og hun har blandt andet tilbudt gratis reklame til virksomheder, hvis de kan stå inde for deres produkt. Hendes planlagte sommerhit blev også trukket tilbage, og ifølge blogindlægget har hun droppet en række tv-optagelser, som ellers stod for døren.

Læs hele Fies blogindlæg HER.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe afslører: Abort var årsag til brud