Fie Laursen åbner op om break up

Fie ville egentligt ikke snakke om bruddet fra den hemmelige ekskæreste, men nu har hun lavet både en YouTube-video og en podcast om det.

Tilbage i slut marts i år fortalte Fie Laursen, at hun og hendes hemmelige kæreste gennem 10 måneder, havde slået op. Det afslørede hun i en ganske dramatisk video på TikTok, hvor hun rodede kærestens tasker igennem og fortalte, at hun havde opdaget, at han havde prøvet at stjæle fra hende, efter de ellers var sluttet på god fod, og han havde pakket sine ting for at flytte ud dagen efter.

LÆS OGSÅ: UH! Stephanie og Cengiz har fået stor drøm opfyldt

Siden har Fie ikke forholdt sig til det afsluttede forhold, men i en ny YouTube-video sætter hun nu ord på bruddet.

- Jeg har ikke tænkt mig at gå for meget i dybden omkring det forhold, jeg lige er kommet ud af, fordi ærligt talt: I don't want any drama, og der er ikke noget drama. Så jeg vil egentligt ikke sige så meget andet end, at i det forhold, der var jeg med en person, som var på godt og ondt, vi havde mange gode ting, og så havde vi også en ærgerlig slutning, men det er også lige meget, slår hun fast.

LÆS OGSÅ: Her er alle deltagerne i ny 'Toppen af poppen'-sæson

"Jeg ville passe ind i hans verden"

YouTube-videoen er den første i tre måneder fra den ellers så allestednærværende SoMe-dronning, der også har haft flere - mere eller mindre ufrivillige - pauser fra Instagram det halve år. Fie runder det dog i videoen op til, at hun har taget en pause fra de sociale medier i det knapt et år, hun var sammen med ekskæresten.

- Han var lidt mere typen, der kom fra et miljø, der var lidt mere sådan: "Uh, reality er cringe og influencere er cringe, YouTube er cringe". Og jeg tror, jeg blev meget påvirket af, at jeg gerne ville passe ind i hans verden, så derfor prøvede jeg at frastøde mig helt væk fra det, indrømmer Fie.

LÆS OGSÅ: Fie Laursen afslører: Derfor har disse ‘Forsidefruer’ blokeret mig

Her efter bruddet skal hun derfor også fluks tilbage til sit SoMe-storproducerende jeg, og hun tilføjer tilmed, at der også er tv på vej fra hendes side.

- Jeg har det sidste år mistet 100% hvem jeg var, og hvad jeg godt kan lide at lave, fortæller Fie og fortsætter:

- Nu er jeg i hvert fald tilbage - det er det, der er så sjovt ved, når man bliver single, forklarer Fie, der også efterfølgende har lavet en podcast om det nu afsluttede forhold.

Herunder kan du se Fies YouTube-video

LÆS OGSÅ: Fie Laursen indrømmer: Betaler for følgere

Podcast: Han var flov over mig

I podcasten gennemgår Fie forholdet, hvor hun også nævner en masse gode ting ved ekskæresten. Eksempelvis kunne de begge lide den samme mad og var begge spirituelle i forhold til at opnå deres drømme. Ikke mindst var hun meget tiltrukket af, at han støttede hende og virkede til at elske hende "bag rampelyset", forklarer hun.

LÆS OGSÅ: 15-årig død: Nu får realitydeltager nedsat sin straf

Men det hele kan selvfølgelig ikke bare være røde roser, når man hedder Fie Laursen, og hun fortæller ligeledes, at hun nu også kan se, at hemmeligholdelsen af forholdet også skyldtes, at ekskæresten var flov over hende.

- Han kom fra en branche, hvor der er rigtigt meget facade, og man dømmer rigtigt meget mennesker som mig, og det kunne jeg også mærke, at han måske - selvom han stadig den dag i dag ikke vil indrømme det - så tror jeg, at han var flov over at være kærester med Fie Laursen. Det tror jeg helt ind i hjertet, at det var han, når det kom til nogle mennesker, understreger hun og fortæller, at ikke alle hans venner kendte til forholdet.

LÆS OGSÅ: TEST: Kan du kende forskel på disse realitystjerner?

Ikke mindst har hun også indset, at selvom den hemmelige kæreste ikke var sammen med hende for at få opmærksomhed og følgere, så har han alligevel formået at udnytte hende, fortæller hun.

- Når jeg tænker tilbage på det nu, så kan jeg også se og anerkende, at jeg bragte ting til bordet, som han havde godt af og som ændrede hans liv og gjorde det lettere, i og med at det jo gik op for mig, at det år, vi havde været kærester, så var det mit kreditkort, der var blevet brugt til alt, det var mig, der havde haft bukserne på i forholdet, som man kan kalde det, selvom han ikke havde fået kendisstatus og fået alle de her ting, så havde han jo stadig fået så meget andet, i og med at jeg havde givet os denne her livsstil i Spanien og sørget for, at han aldrig manglede noget, forklarer hun i podcasten.

Herunder kan du se Fies TikTok, hvor hun fortæller om podcasten

@fielaursensLyt ##fiesunivers på Spotify ❤️❤️❤️♬ original sound - Fie Laursen

LÆS OGSÅ: WHAT! Elviras kæreste er en gift mand

Utroskab og homoseksualitet

Derudover afslører Fie også, at forholdet var plaget af utroskab, selvom hun egentligt først besluttede sig for ikke at nævne det. Hun holder sig dog for god til kun indirekte at indikere, at hun var den bedragede part.

- Der skete også meget i det forhold, som jeg ikke har lyst til at bringe op, men man kan jo godt regne ud, at utroskab, det sker, og det var også en hård kamp, som havde været en del af vores forhold, hvor at tilgivelse indenfor utroskab var første gang, at det var noget, der var i et forhold, jeg har været i. Fordi er utroskab normalt sket i de forhold, jeg har været i, så har det været farvel og tak. Og det var første gang, at jeg var voksen nok eller moden nok eller hvad det er, men der besad vores forhold i hvert fald i, at tilgivelse var en ting, når det kom til utroskab, men det var benhårdt, fortæller hun.

LÆS OGSÅ: Amalie afslører: Jeg troede ikke, min tredje baby ville komme så hurtigt

Ikke mindst fortæller amatørpornostjernen Fie også, at hun mistede lysten til sex de sidste mange måneder af forholdet, og at hun af og til følte, at hun var nødt til at performe og tilbyde sin krop til kæresten for ikke at skuffe ham. Det fik hende til at overveje sin seksualitet, og faktisk endte det med, at hun troede, hun var blevet lesbisk, hvilket tilmed blev den endelige begrundelse for, at hun slog op med den hemmelige kæreste.

- Der valgte jeg simpelthen bare at sige til ham: "Ved du hvad, vi skal snakke sammen", og der sagde jeg faktisk til ham, at jeg var lesbisk, for det var ligesom det, jeg tænkte, at jeg var. Så jeg sagde: "Jeg er til piger, jeg kan ikke være i det her forhold, fordi jeg tror slet ikke, at jeg er til mænd længere". Og det er ligesom grundlaget for, at vi slog op, forklarer Fie, der også fortalte sin familie om sin seksualitet, som hun dog ikke længere mener er homoseksuel, men biseksuel.

Herunder kan du se den første halvdel af den dramatiske video, hvor Fie roder ekskærestens ting igennem

@fielaursensI am so done♬ original sound - Fie Laursen

LÆS OGSÅ: Rikke Chilli vandt over depressionen: Jeg kan mærke glæde igen

"Han skal aldrig kontakte mig igen"

Det var så efter bruddet, der egentligt var foregået i god ro og orden, at Fie fandt ud af, at ekskæresten havde stjålet fra hende. Selvom hun allerede har lavet flere TikTok-videoer om den dramatiske opdagelse, så kommer hun selvfølgelig også ind på det i podcasten.

Her fortæller hun, at mens kæresten havde en farvel-dag med hendes bror, Boris Laursen, så kunne hun mærke, at noget var forkert, og at hun manglede nogle ting. Derfor besluttede hun sig for at rode ekskærestens pakkede tasker igennem, og det er hun glad for, at hun gjorde, selvom det knuste hendes hjerte, hvad hun fandt, forklarer hun.

LÆS OGSÅ: Bronuts slår sig sammen med 'Løvens hule'-stjerne

- Han havde stjålet rigtigt mange ting, alt fra store designer-ting til små ting, hvor man tænkte: "Hvorfor har du taget det her?". Og den følelse, jeg stod med, da jeg stod med alle de her ting og pillede dem op af hans kuffert, var den største vrede og det største had, jeg har mærket i hele mit liv. Altså jeg kunne skrige, jeg kunne græde, forklarer Fie.

Hun siger, hun derfor valgte at skrive til sin bror Boris først og bedte ham holde ekskæresten hen, mens hun pakkede alle hans kufferter om og sorterede sine egne ting fra. Derefter stillede hun taskerne udenfor og skrev til eksen, at han aldrig skulle kontakte hende igen, og så græd hun resten af ugen, forklarer hun.