Fetterlein om 'Saselines bekendelser': Jeg tænker på vores søn

Frederik Fetterlein er en af hovedpersonerne i aftenens reportageserie,'Saselines bekendelser', og det gør ham lidt bekymret.

Om små to timer bliver første afsnit af Kanal 4's nye reportageserie 'Saselines bekendelser' vist på tv. Saseline var i godt fire år kærester med Frederik Fetterlein, som hun har sønnen Sean sammen med. Den tidligere tennisspiller er derfor en væsentlig del af programmet.

-I og med, at jeg har været en stor del af Saselines liv de sidste syv år, så er jeg med på, at jeg selvfølgelig er en vigtig brik i det her, siger Frederik Fetterlein i dag til Realityportalen.dk og udtaler, at han ikke mindes at være blevet forlovet samtidig med, at Saseline var gravid med deres søn.

De seneste artikler omkring parrets forhold har ikke just været til Frederiks fordel. Derfor har mange nok undret sig over, hvorfor han har valgt at medvirke i programmet.

-Jeg har heller ikke som sådan selv valgt at deltage i programmet. Det er jo Saselines historie, og jeg er en del af den. Og det er helt fair, at hun har valgt at medvirke, siger han og fortsætter:

-Men det er selvfølelig aldrig særlig fedt at få rippet op i noget, der er sket for så lang tid siden. Vi er jo kommet videre nu. Vi er ikke længere de samme personer, som vi var dengang. Vi har det godt sammen den dag i dag.

LÆS OGSÅ: Amalie: Se mine nye læber

Børnene er det vigtigste

Frederik med sønnen Sean. (Foto: Privat)
Frederik med sønnen Sean. (Foto: Privat)

Saseline har lagt op til, at hun lægger alle kortene på bordet og fortæller alt om parrets dramatiske fortid. Det har gjort, at Fetterlein tænker ekstra meget på konsekvenserne.

-En af ulemperne ved, at man vælger at inddrage offentligheden i sit liv, er, at ens børn på et tidspunkt bliver så store, at de kan risikere at læse alle de ting, som der i årenes løb er blevet skrevet. Og det synes jeg ikke er særlig fedt, fastslår Frederik.

-Så jeg tænker da over, hvilke konsekevenser det kan have for vores søn.

LÆS OGSÅ: Fetterlein: Alle vil knalde

Gælden er fjernet

En af de primære årsager til, at Frederik Fetterlein sagde ja til at medvirke i programmet, var på grund af en fælles gæld.

-Da Saseline og jeg gik fra hinanden, havde vi opbygget en stor gæld. Den gæld har Kanal 4 valgt at slette, hvis Saseline sagde ja til at lave programmet, siger Frederik og tilføjer:

-Jeg har ikke fået noget for at medvirke, andet end at Saselines gæld er væk.

LÆS OGSÅ: Saselines hemmelighed: Måtte flygte fra Fetterlein

Se alle seks programmer

Frederik vil dog gerne påpege, at det er vigtigt, at man ser samtlige afsnit.

-For at forstå helheden, skal man se alle seks programmer. Jeg har ikke selv set det, men jeg har ladet mig fortælle, at det skulle give mening, hvis man ser det hele, lover han.

Frederik har dog sine bekymringer i forhold til, hvordan programmet er blevet klippet sammen, men han forsøger at tage tingene, som de kommer.

-Det er aldrig til at vide, hvordan det er blevet klippet sammen, og hvordan man bliver udstillet. Det vigtigste for mig er, at vi er kommet videre. Vi har det rigtig godt med hinanden den dag i dag, og vores søn har det godt, afslutter Fetterlin.

KNÆK CANCER sammen med realityportalen.dk. Se hvordan HER.

LÆS OGSÅ: Saseline fortæller alt i ny reportageserie

Følg Realityportalen på Instagram under navnet: Realityportalendk.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.