'Fede forhold'-par har taget det hele på igen og lidt til

Parret opnåede et stort vægttab, men efter programmet vendte det hele igen.

I anden sæson af 'Fede forhold' kunne man blandt andet følge Rikke og Michael Rathleff, som til sammen havde taget 70 kilo på i løbet af de syv år, de på det tidspunkt havde dannet par. Deres rejse i programmet, som følger parrene i syv måneder, bød på op- og nedture, men i slutningen af programmet havde Rikke tabt 10,4 kilo og Michael 31,2 kilo.

LÆS OGSÅ: ‘Fede forhold’-Ditte: Kampen for en baby kostede forholdet

Deres rejse var dog ikke slut endnu, og de manglede stadig begge at tabe sig det sidste for at nå deres mål. Men filmen knækkede, skuden vendte og parrets vægt gik i den forkerte retning.

- Efter snart et år væk fra skærmen og de sociale medier er vi igen klar til at dele stort og småt med jer! Det har været et år med op- og især nedture, og det har sat sine tydelige spor! Ja lad os bare rive plastret af i forhold til vægten, vi er tilbage hvor vi startede (plus lidt mere). Selvom det er gået den helt forkerte vej, er vi nu ude på den anden side, og vi føler os meget bedre rustet til at tage kampen op, skriver Rikke og Michael på deres fælles Instagram-profil og fortsætter:

LÆS OGSÅ: CHOK! Ny sæson ‘Paradise’ droppes

- Kampen mod kiloerne, kampen mod de dårlige vaner, kampen mod de dårlige undskyldninger, kampen til et bedre liv.

Gik næsten ned med stress

Overfor Realityportalen forklarer Rikke, hvad der gik galt efter optagelserne, og hvorfor de er endt der, hvor de er den dag i dag,

- Vi slap tøjlerne lidt, da vi forlod Michelle og 'Fede forhold', men ikke mere end at vi kunne holde vægten. Min arbejdssituation ændrede sig desværre, og det endte med, at jeg næsten gik ned med stress. Jeg spiser desværre på mine følelser, og så tog det hurtigt fart med trøstespisning og overspisning, og jeg hev desværre Michael med ind i den dårlige cirkel igen. Vi forsøgte mange gange at komme tilbage, men med meget lidt overskud, så havde jeg hverken lyst til sundt eller grønt. Et privat familie anlæggende gjorde det ikke nemmere, fortæller Rikke og fortsætter:

LÆS OGSÅ: Philine vil have parrets hus tilbage: Han kan bare smutte

- Vi startede op i fertilitets behandling i starten af det nye år med scanninger, hormoner, flere hormoner og scanninger og efter to forsøg, der ikke lykkedes, var vi nødt til at stoppe op og kigge hinanden i øjnene. Hvad var det, vi ville, og hvordan skulle vi komme derhen. Vi har stadig brug for at blive holdt i hånden, så vi kontaktede vores lokale sense-konsulent og startede der, men corona gjorde det svært at komme igang. Vi startede for alvor op, da landet lukkede op igen og der var ro på privatfronten og nu er vi så her.

På Instagram fortæller parret åbent om deres rejse med op- og nedturene, og de er atter klar på at tage hele Danmark med i deres kamp mod kiloene, som altså er startet igen. Følg Rikke og Michael på Instagram her: