Farvel til 'X Factor': Dramatisk omsang sendte Nicklas ud

Efter en intens omsang valgte Ankerstjerne at sende Nicklas hjem.

Efter det første 'X Factor'-liveshow måtte Nicklas erkende, at indsatsen ikke var tilstrækkelig god, da Ankerstjerne sendte ham hjem.

Nicklas optrådte i første del af showet med sangen 'Sanctify' af Years & Years og modtog  ros fra dommerne, men endte alligevel i den frygtede omsang, da seerne ikke havde belønnet ham med stemmer nok. Her skulle han kæmpe mod Mathilde, der heller ikke havde fået tilstrækkeligt med stemmer.

LÆS OGSÅ: Babylykke i ‘X Factor’: Oh Land viser babybule frem

Nicklas optrådte med sin 'save me song', 'My Prerogative' af Bobby Brown, men Ankerstjerne, der havde bedt om at blive rørt, valgte altså at redde Mathilde og sendte dermed Nicklas ud af årets 'X Factor'.

Stolt og tilfreds

- Jeg blev selvfølgelig både ked af det og trist, fortæller Nicklas, da vi møder ham efter afgørelsen.

LÆS OGSÅ: AFSTEMNING: Hvem skulle have forladt 'X Factor'?

- Men jeg er virkelig også stolt af det, jeg gjorde, og jeg er tilfreds med hele min performance. Jeg ville ikke lave noget af det om, fortæller han og fortsætter:

- Jeg havde det rigtig godt med begge mine optrædener. I stedet for at tage et stille nummer som 'save me song' valgte jeg en med gang i, og jeg kunne ikke have gjort mere. Jeg er rigtig glad for det, jeg har præsteret.

LÆS OGSÅ: Forelsket Gunnvør rødmer: Jeg har det rigtig godt

Dermed består det tilbageværende felt af Oh Lands voksne artister Kali og Ilona, Ankerstjernes grupper Smokey Eyes, Magnus og Aksel og Sway samt Blachmans unge sangere Alma, Emil og Mathilde.

'X Factor' 2020 er tilbage næste fredag på TV 2.

LÆS OGSÅ: Tabita efter ‘X Factor’: Jeg har fået virkelig meget hate

LÆS OGSÅ: Irina og Morten afslører: Barn nummer to er ikke realistisk