Farvel til Malou Stella og mor Britta

Den tredje sæson af 'Mig og min mor' byder på både afsked og velkomst. Og det er ikke hvem som helst, vi skal tage afsked med. Læs her hvem, der ryger ud og hvem, der ryger ind.

Inden længe blænder kanal 4 op for tredje sæson af deres populære program 'Mig og min mor'. I løbet af de to foregående sæsoner har vi lært fem mødre og fem døtre at kende. Det helt specielle forhold mellem mor og datter er skildret i festlige og pressede situationer, men kærligheden mellem mor og datter er ikke til at tage fejl af.

LÆS OGSÅ: Mig og min mor: Jessica Priscilla er fløjet fra reden

Farvel til markante personer

Blandt de deltagere, som har markeret sig væsentligt er Malou Stella og mor Britta. Malou Stella kender vi både fra De unge mødre og selvfølgelig Mig og min mor. Men det er ikke det eneste sted, den unge pige har gjort sin optræden - hun har nemlig også indspillet en single.

LÆS OGSÅ: Nadialine: Jeg inspirerer mine fans

Malou Stella og mor Britta er dog det mor/datter-par, som vi må vinke farvel til i den kommende sæson. Malou Stella, der er mor til sønnen Tino, har tidligere på året fået diagnosticeret sygdommen ADHD. Derfor har mor og datter truffet beslutningen om at trække sig fra programmet og koncentrere sig om sygdommen.

Erstatningen er på plads

Det bliver ikke let at træde i Malou Stella og Brittas fodspor, men mon ikke det nye par i rækken kan klare det. Substitutterne for mor og datter er mor og søn. I den kommende sæson skal vi nemlig møde 23-årige Peter og hans mor Dorte.

Det er blot tre måneder siden, at Peter flyttede fra sin mor og fire søskende i Skjern, men det ændrer ikke på det tætte bånd, der er mellem mor og søn. De to hovedpersoner er yderst tæt knyttet, men deres forhold sættes på prøve i løbet af programmet - og giver et klart indtryk af, at de også kan drive hinanden til vanvid.

LÆS OGSÅ: Joy og Mia på frækt og sensuelt photoshoot

Her på Realityportalen.dk ser vi frem til at møde mor søn - og alle de andre - når serien skydes igang den 28. august klokken 20.00 på kanal 4.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.