Fandt sammen efter hård fortid: Nu planlægger 'EOTB'-stjerner at flytte sammen

Liv og Tabitas svære fortid har bragt dem tæt sammen, efter de mødte hinanden i 'Ex on the Beach'. I dag har de en venindetatovering og pønser på at flytte sammen.

I 'Ex on the Beach' kom Liv og Tabita ind med kun en enkelt dags mellemrum. Måske netop derfor blev Mauritius-villaens to nye piger trukket mod hinanden. For i dag har Liv og Tabita et nært venskab efter at have lært hinanden at kende i Kanal 4-programmet. Selv mener de to realitybabes dog, at venskabet bunder i noget dybere.

LÆS OGSÅ: Fie Laursens særlige kontrakt: Denne eks må ikke komme i ‘EOTB’

- Grunden til, vi har fået så godt et venskab, er fordi, vi begge to kommer fra en hård fortid, så derfor kan vi relatere meget til hinanden. Vi har fundet hinanden, fordi vi begge har meget i baggagen, fortæller Liv, før hun suppleres af veninden Tabita:

- Der er mange piger, som måske ikke forstår os, fordi de ikke har oplevet sådan nogle ting meget tidligt i deres ungdom, som vi har. De vil bare feste og hygge, de tænker ikke så meget over, hvem de egentligt er som person og gerne vil være. Der er både mig og Liv meget selvbevidste, siger Tabita med henvisning til Livs opvækst med en 17-årig heroinafhængig far og hendes egen opvækst som Jehovas Vidne, som hun havde et svært brud med to år tilbage.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-Ida dropper kæresten efter brystoperation

Derudover har der været endnu et bump i de to veninders liv, som de har kunne støtte hinanden i at komme væk fra.

- Vi har begge to haft et massivt hashmisbrug, så det er også noget, vi kan sætte os ind i, hvordan det er at skulle gå fra at ryge hash hver dag, hvor man bare tåger, til rent faktisk at face alle de problemer, man står med, som man bare har prøvet at skubbe væk hele tiden. Og så lige pludselig skal stå og håndtere dem alle sammen, det er sygt mærkeligt, men det er også der, vi kan støtte hinanden, fortæller Tabita.

LÆS OGSÅ: Ny ‘Ex on the Beach’-babe om svær fortid: Eks døde af en overdosis

Artiklen fortsætter under videoen, hvor Liv og Tabita bliver godt kåde i 'Ex on the Beach'-villaen

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Jakob Kjeldbjerg springer ud som sanger

Fra åndsfæller til bofæller

De to 'Ex on the Beach'-veninder er faktisk så tætte, at de for nyligt har fået lavet en stor venindetatovering sammen.

- Vi havde en katte-ting inde i villaen, hvor vi sang "Min kat den danser tango". Så tatoveringen forestiller et halvt kattehoved, sådan at når vi krammer, bliver det helt - fordi sammen gør vi også hinanden hele, lyder den søde forklaring på tatoveringen fra Liv.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Liv afslører fortid med hash og heroin

Ikke nok med, at Liv og Tabita nu har foreviget deres venskab på deres hud, de planlægger også at tage venskabet til det næste skridt.

- Der har os været snak om at flytte sammen! Det skal helt sikkert være i København. Vi kommer begge fra landet og er ved at kede os ihjel hernede, griner Liv, der dog afventer svar på, om hun er kommet ind på en uddannelse, der i så fald vil forhindre hende i at flytte til Djævleøen.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Maria og Bea klar til ‘Paradise Hotel’, hvis …

Derudover er de to piger mere end klar på at lave mere tv sammen.

- Vi håber, der kommer mange fremtidige projekter, helt sikker noget tv! Vi har mange idéer, og så håber vi, der kommer en masse fede tilbud, lyder det fra veninderne.

LÆS OGSÅ: Tabita var Jehovas Vidne: Nu er hun med i ‘Ex on the Beach’

LÆS OGSÅ: Efter sag om trusler: Princess Natascha frygter ikke politiet