Færdig i ‘Paradise’: Her er den virkelige grund til Andreas’ exit

Stine sad på altanen og græd i tre timer, efter hun havde sendt sin flirt hjem fra ‘Paradise’. Hendes valg skyldtes ikke udelukkende, at hun ville have en partner, som taktisk var stærkere.

Af Caroline Grønne Wigdal - 9. november 2021 kl. 20:00

Der var nok mange, der blev overrasket, da de var vidne til den seneste parceremoni på ‘Paradise Hotel’. For her valgte Stine at sende sin flirt og partner siden dag ét, Andreas, hjem. Den beslutning var hård at tage, for der var følelser involveret, men Stines mavefornemmelse sagde, at det var det rigtige at gøre.

I afsnittet virker det til, at hun træffer sit valg, fordi hun gerne vil have en partner, som hun kan snakke mere taktik sammen med.

LÆS OGSÅ: Cengiz måtte på politistationen inden ‘Fangerne på fortet’

Artiklen fortsættes under videoen, hvor Stine fortæller om sit navneskift…

– Men hvis det kun var dét, så havde jeg jo smidt ham ud for lang tid siden. Mit valg bunder også i, at David rigtig gerne ville have Andreas ud, det hev han mig ned på værelset og fortalte flere gange. Det gjaldt også Emil, da han var inde på hotellet. Så jeg stod i begge lejre og var nødt til at redde min egen røv, forklarer Stine til Realityportalen.

Derfor tænkte hun, at det ville være en langt bedre situation for hende at stå med én, som de andre deltager ikke ville gå efter, og som også var taktisk stærk.

LÆS OGSÅ: Michelle Kristensens kæreste jubler: Endelig hjemme

Havde store følelser for Andreas

Der var ellers opstået sød musik mellem Andreas og Stine, og hun var da også bange for, at hun havde ødelagt det, som deres flirt kunne føre til på sigt.

– Der er mange følelser i spil derinde, og jeg følte sindssygt meget for ham på det tidspunkt. Jeg var fuldstændig grædefærdig den aften. Jeg gik fra det vi lavede om aftenen, fordi jeg ikke kunne være der, og jeg sad og tudbrølede ude på altanen i tre timer. Jeg var så bange for, hvad jeg havde gjort, husker hun.

LÆS OGSÅ: Karsten Ree ramt af alvorlig sygdom

Men spillet og pengepræmien vejede altså tungest, og det var for at vinde spillet, at baben var taget til Mexico. Ikke for at finde kærligheden.

– Men jeg håbede, at han ville komme ind igen. For jeg savnede ham, og det var svært at være der uden ham, siger hun og tilføjer:

– På nogle punkter fortryder jeg mit valg, på andre punkter gør jeg ikke. Men i den situation var det det rigtige at gøre.

Siden har parret fundet hinanden og genvundet tilliden. Stine, som efterfølgende har skiftet navn til Nora, og Andreas er i dag kærester og bor sammen i en lejlighed i Sydhavn.

LÆS OGSÅ: Stærk spiller ude af ‘Robinson’: Frygtede at komme hjem til en lukket dør

I klippet kan du se situationen, hvor Stine vælger Andreas fra. Se hele afsnittet på Viaplay.