Få en forsmag på Elias' musik her

Den første single med Elias Sorlin er lige rundt om hjørnet, men hvis man ikke kan vente, så er der her en forsmag.

Af Kom helt tæt på redaktionen - 21. oktober 2012 kl. 10:53

Som en forsmag på, hvad der er i vente, når Elias Sorlin om et par måneder udgiver sin første single, kan man her høre den tidligere reality-stjerne synge en coverversion af Burhan G og Medinas ’Mest Ondt’ sammen med Angela Bridge.
LÆS OGSÅ: Elias dropper ‘X Factor’
Angela Bridge er ligesom Elias på kontrakt hos Hitmakers, og det var hende, der luftede hans stemme for pladeselskabet og skabte kontakten i første omgang. Så Elias er dybt taknemmelig, og derfor er han også glad for, at han også har kunnet hjælpe hende lidt.
– Hendes single udkommer nu her, og jeg har været så heldigt at få lov til at arbejde med på hendes sang og har skrevet noget af teksten til den. Så den glæder vi os meget til kommer ud, fortæller han og understreger, at man godt kan glæde sig, for det er en super fed single.
Sangen viser den sande Elias
Det er dog en travlt tid for Elias, som lever og ånder for musikken i øjeblikket, hvad end han er vågen eller sover. Han arbejder nemlig også på fuld tryk med sin egen single, og det er en drøm, der er ved at gå i opfyldelse.
– Min egen single er stadig under proces, og vi ved endnu ikke, om det bliver december eller januar, men jeg kan fortælle så meget, at det bliver en sang som viser den sande Elias Sorlin og det håber jeg også at folk vil kunne se, siger han med begejstring i stemmen og fortsætter:
– Jeg sidder tit og griner for mig selv, fordi tanken om, at folk kan lide denne skrøbelige side af mig, og at min største drøm går i opfyldelse, er underlig. Jeg har aldrig prøvet at være heldig på den her måde, og på den anden side kan man jo egentlig også godt sige, at det ikke er held men dygtighed.
Og det kan der være noget om. Elias har høstet mange roser og overrasker ofte folk med sin stemme. Men han er da heller ikke kommet sovende til drømmen, som nu er indenfor rækkevidde. Han har nemlig kæmpet for det, siden han var 15 år gammel.
LÆS OGSÅ: “Pradas” sang giver seerne gåsehud
Forelsket i Anne Linnets musik
Og selvom drømmen nu er ved at gå i opfyldelse for Elias, så betyder det ikke, at man sal stoppe med at drømme. Og han har både danske og internationale idoler, som han gerne ville arbejde sammen med.
– Jeg har altid været meget forelsket i Anne Linnet’s tekster og hendes følelser hun har fået frem. Men indenfor det nutidige af danske artister, som jeg selv kunne se mig selv arbejde sammen med længere ude i fremtiden, ville det være Kato, fortæller han. Og også på den internationale scene har Elias nogle store idoler.
– Jeg har altid været stor fan af Pink og Beyonce, hvor Beyonce er den sanger i hele verden, som har udviklet sig mest og er gået fra en fin og smuk stemme til at kunne så utrolig neget mere. Men Jessie J er nu også et stort forbillede for mig, da hun er fuldstændig umenneskelig med den syge og rå stemme, hun render rundt med, slutter han.
Få en forsmag på Elias Sorlins musikalske formåen i videoen nedenfor, hvor han synger et cover af Burhan G og Medinas ’Mest Ondt’ sammen med Angela Bridge.

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.