'Ex on the Beach'-Tabita taler ud om eksmanden: Jeg skulle være utro eller dø

Tabita ville ud af sit ægteskab og Jehovas Vidner. Derfor måtte hun være sin mand utro, så hun kunne blive skilt og blive udstødt af religionen.

I gårsdagens afsnit af 'Ex 0n the Beach' kunne man kort høre Tabita fortælle Fie og Liv, at hun havde været gift. Overfor Realityportalen afslører Tabita nu alle detaljerne om ægteskabet.

LÆS OGSÅ: Ikke vist på tv: Amanda og Mikkel indgik hemmelig aftalte i ‘EOTB’

Som 16-årig fik Tabita en kæreste. Simon hed han, og efter halvandet år sammen, begyndte det unge par at planlægge deres bryllup.

De var nemlig begge Jehovas Vidner, og udover at et ægteskab betød, at de endelig måtte få lov til at holde i hånd, kysse, have sex og i det hele taget være alene sammen uden deres forældre, så havde de lært, at ægteskabet var meningen med livet.

Derfor blev de gift fire dage efter, at Tabita fyldte 18 og var blevet myndig. Efter brylluppet flyttede Tabita ind i sin 22-årige mands lejlighed i Herning.

SE BILLEDERNE: Her ankommer smukke Geggo til brylluppet

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Tabita afslører for 'Ex on the Beach'-pigerne, at hun har været gift

SE VIDEOEN: Her slår Fie og Frederik op

"Det er jo totalt falsk"

Men hurtigt begyndte det at gå skævt for de nybagte ægtefolk.

- Vi var på bryllupsrejse, og så drak vi os stive, og vi røg smøger, vi gjorde faktisk mange af de ting, vi ikke måtte. Det var bare som om, det hele blev lidt mere loose, når at vi ikke havde nogen forældre til at kigge os over skulderen hele tiden, forklarer Tabita.

Den pludselige frihed, der fulgte med at være gift, fik Tabita til at få øjnene op for alt det, hun gerne ville prøve. Ved hendes mand splittede den ham til to forskellige personer.

- Han opførte sig dydigt, når vi var sammen med noget familie og voksne mennesker, men når jeg var sammen med ham alene, eller vi var sammen med vores venner, var han slet ikke til at regne med. Så lavede han ikke andet end at game hele dagen, han havde hele tiden sine venner på besøg, han kørte totalt hasarderet og drak sig fuld, og jeg ved ikke hvad. Jeg følte virkelig, at han trak mig ned, forklarer Tabita.

LÆS OGSÅ: ‘X Factor’-Maria og Bea klar til ‘Paradise Hotel’, hvis…

Selv ville hun også gerne feste, men den dårlige samvittighed nagede hende. Hun måtte jo egentligt ikke. Pludselig kunne hun ikke se andet, end alle de ting, hun gerne ville, men ikke måtte for religionen eller ikke kunne få sin mand med til. Hun ville rejse, hun ville udforske sin nyfundne seksualitet, og hun ville ikke skjule, hvem hun i virkeligheden var.

- Der var så meget, jeg gerne ville, men ikke kunne, fordi jeg fik meget hurtigt dårlig samvittighed, og det følte jeg ikke rigtigt, at Simon fik. Det var også derfor, at jeg ligesom tog det valg, om at jeg måtte ud af mit ægteskab og ud af Jehovas Vidner, fordi at jeg ville gerne stå ved, hvem jeg er, og det var ligesom det, jeg ikke kunne, og det er jo totalt falsk. Så ville jeg hellere stå ved, hvem jeg var, og så tage konsekvensen af det, fortæller Tabita.

Hende og Simon nåede at være gift i et år og en måned.

LÆS OGSÅ: ‘Landmand søger kærlighed’-Troels indtager ‘Ex on the Beach’

LÆS OGSÅ: Amalie Szigethy afslører: Sådan går det på Tinder

Vær utro eller dø

Bruddet med ægtemanden Simon og bruddet med religionen Jehovas Vidner hang sammen. For at blive skilt, måtte Tabita nemlig begå en synd, og ved ikke at angre den synd, ville hun blive smidt ud af kirken.

- Jeg vidste godt, at kravet for, at vi kunne blive skilt, og for at Simon ville acceptere min anmodning om skilsmisse, så skulle jeg have været ham utro. Den eneste måde, du kan blive skilt i Guds øjne, det er ved enten at være utro eller dø, forklarer Tabita, der forståeligt nok valgte den første løsning.

SE BILLEDERNE: Hannah Melissa og René er blevet gift

Derfor indledte hun jagten på én, hun kunne være sin mand utro med. Det kun andet menneske, hun skulle være seksuelt sammen med på sine knap 19 år.

Men som kvindelig mekaniker på første hovedforløb på Skjern Tekniske Skole, var det ikke svært at finde interesserede bejlere. Men ham, der var mest interessant for Tabita, hed Martin. Netop den fyr, Tabita i aftenens afsnit 'Ex On the Beach' afslørede, var den eks, hun frygtede mest ville komme ind i villaen.

- Jeg tænkte bare, at hvis jeg skulle være sammen med én fra min klasse af, som ligesom skulle få mig til at komme ud af det her, så skulle det være ham, fortæller Tabita om den to år yngre "redningsmand", hun endte med at være sin mand Simon utro med.

Men det blev ikke bare en engangsforteelse med Martin. Han og Tabita blev faktisk efterfølgende kærester, men den mildest talt atypiske start på forholdet endte med at blive for meget for den kun 17-årige Martin.

- Han havde det virkelig, virkelig svært ved, at jeg stadig var gift, da jeg var sammen med ham, og det er jo klart, når han kun har været 17 år, fortæller Tabita om bruddet med kæresten Martin, der hjalp hende fri af sit ægteskab og Jehovas Vidner.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-babe åbner op: Eks døde af en overdosis

De store brud

Da missionen om utroskab var klaret, skulle dens konsekvenser sættes i værk.

- Så på dagen, hvor jeg fortæller min eksmand Simon, at vi ikke kan være sammen mere, det var så også den dag, hvor jeg forlod Jehovas Vidner, fortæller Tabita.

Efter hun havde afsløret sin utroskab og begæret skilsmisse overfor eksmanden Simon, tog hun nemlig kontakt til De Ældste - som overhovederne hedder i Jehovas Vidner - fra hendes menighed. Hun fortalte dem, at hun ville væk fra religionen. Da spurgte de hende, om hun havde nogen grund til at blive udelukket.

LÆS OGSÅ: Julie forklarer: Derfor droppede Lenny mig på Instagram

- Og så sagde jeg det jo bare til dem, som det var, at jeg havde været sammen med en anden, og så sagde de, at jeg havde en uge til at angre det, forklarer Tabita.

Da ugen så oprandt, blev hun ringet op af De Ældste.

- De sagde: "Okay, nu kan vi så fornemme på det hele, at du ikke har angret det, så derfor udelukker vi dig så her på torsdag". Så derfor fik jeg de to sidste mails fra mine brødre og mine forældre, om at de ville komme til at savne mig, men at de vidste, at jeg havde religionen i mig, så de vidste, at jeg ville komme tilbage til dem på et tidspunkt, lyder det bedrøvet fra Tabita.

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the Beach’-Tabita: Jeg taler ikke med min familie

- Det var selvfølgelig svært, men jeg var meget fast besluttet på, at det var det, jeg ville. Og så alligevel, så var jeg jo stadigvæk vildt meget i tvivl, fordi jeg havde aldrig prøvet andet end at være Jehovas Vidner, så jeg vidste ikke, hvad det var, jeg gik ind til. Jeg havde jo ingen venner eller noget som helst, så jeg stod med hele den her beslutning fuldstændig alene. Det var også det, der gjorde det så svært, forklarer Tabita.

I dag er det tre år siden, hun forlod kirken, og hun ikke har ikke talt med sin familie i al den tid. Til gengæld har hun fundet et stærkt netværk af venner, der holder hende oppe, og hun nyder livet, nu hun endelig kan være sig selv og stå ved det.

LÆS OGSÅ: Peter Birch om sin hemmelige kæreste: Det er svært

LÆS OGSÅ: Fie Laursens særlige kontrakt: Denne eks må ikke komme i ‘EOTB’

LÆS OGSÅ: Blomsterberg kæmpede for ægteskabet: Tæt på skilsmisse