'Ex on the Beach' 2018 (Foto: Krestine Havemann)
'Ex on the Beach' 2018 (Foto: Krestine Havemann)

'Ex on the Beach'-stjerner åbner op: Det er en modbydelig sygdom

Sidsel og Stine fra 'Ex on the Beach' er gået med i Numse-Rasmus' Knæk Cancer-projekt.

Rasmus Billing Birnbaum har kastet sig over et nyt indsamlingsprojekt, efter han sidste år gennemførte en stor indsamling af blandt andet fodboldudstyr til afrikanske børn.

Den tidligere ‘Singleliv’-deltager afholder den 5. april Støtteshow 2019 på Rosie McGee`s i København, hvor hele den danske realitybranche er inviteret til en stor fest, og denne gang samler han ind til Knæk Cancer.

LÆS OGSÅ: ‘Vi er bare mænd’-stjernens store sorg: Jeg ønsker det ikke for min værste fjende

Artiklen fortsætter under denne video fra ‘Singleliv’, hvor Numse-Rasmus åbnede op for sin følsomme side.

LÆS OGSÅ: Numse-Rasmus: Her er status på mit Afrika-bryllup

Numse-Rasmus har i den forbindelse fået støtte fra en stor del af den danske realityverden, hvor en række realitydeltagere har meldt sig som protektorer for projektet. En af dem er Sidsel fra sidste sæson af 'Ex on the Beach'. Hun har selv haft sygdommen helt inde på livet, og derfor var hun ikke i tvivl, da hun blev spurgt.

Sidsel og Sofie fra første sæson af 'Ex on the Beach'. (Foto: Janus Nielsen)
Sidsel og Sofie fra første sæson af 'Ex on the Beach'. (Foto: Janus Nielsen)

- Jeg har valgt at være en del af kampen mod cancer, da det er en sygdom, der rammer alle. Min morfar døde af kræft, og min mormor har også haft det, siger hun og fortsætter:

- Det er en uretfærdig sygdom, der rammer alle - uanset livsstil. Det er så uhyggeligt, at selv i vores moderne samfund, hvor der findes en kur for næsten alt, ved vi så lidt. Der er så mange, der hvert år dør, så jeg synes virkelig, det er en sag, vi skal støtte, så vi sammen kan knække canceren, fastslår Sidsel.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-stjerner åbner op: Kræften fylder meget

Stine: Den tog min elskede farfar

Heller ikke Stine fra samme 'Ex on the Beach'-sæson skulle bruge mange sekunder på at overveje det, da Numse-Rasmus kontaktede hende.

- Knæk Cancer er en sag, som jeg gerne vil skabe opmærksomhed omkring. De fleste af os møder cancer på den ene eller anden måde i vores liv, hvad enten om den rammer os selv eller vores nærmeste. Uanset hvad kan vi ikke ignorere denne skrækkelige sygdom, og vi bliver derfor nødt til at stå sammen for at knække cancer, siger Stine.

Stine og Simone fra første sæson af 'Ex on the Beach'. (Foto: Janus Nielsen)
Stine og Simone fra første sæson af 'Ex on the Beach'. (Foto: Janus Nielsen)

LÆS OGSÅ: Amalie overvejer at droppe ‘Forsidefruer’: Jeg føler mig trådt på

Hun har selv haft kræft helt tæt inde på livet flere gange.

- Den tog min elskede farfar i en alt for tidlig alder, hvilket tog hårdt på mig. En af mine bedste veninder blev helbredt for hudkræft, men lever nu hver eneste dag med frygten for, at canceren vender tilbage. Det er en modbydelig sygdom, og derfor er det vigtigt vi støtter Knæk Cancer og ikke mindst hinanden, siger hun og fortsætter:

- Det er et fælles ansvar at give en hjælpende hånd, hvor vi kan. Hvis vi arbejder sammen, kan vi i fællesskab bidrage til finde en kur. Vær en del af samfundet. Knæk cancer!

Hvis du ønsker at være en del af Støtteshow 2019 kan du læse mere om det her, og hvis du bare ønsker at støtte projektet og donere penge direkte til Knæk Cancer, kan det gøres her.

LÆS OGSÅ: Realitybabe vender tilbage til skærmen: En milepæl i kampen mod sygdommen!