‘Ex on the beach’-par er ikke længere kærester: Slog op på SMS

De nåede kun lige at offentliggøre deres forhold, før det var slut.

Af Rikke Lynge - 15. november 2021 kl. 8:44

Realitydeltagerne Christel Trubka og Nicolai Heller blev kærester kort efter hjemkomsten fra Gran Canaria, hvor de havde optaget sæson 6 af ‘Ex on the beach’.

Selvom Christel og Nicolai havde været kærester i næsten seks måneder, så offentliggjorde de først deres forhold i sidste uge, da programmet var slut, men nu er deres forhold altså også forbi, det afslører de begge på Instagram.

– Sagen mellem Nicolai og jeg er der slet ikke nogen, som behøver at forstå, men vores forhold har bestemt ikke været nemt. Vi har virkelig prøvet, men vi er desværre ikke gode for hinanden, og derfor går det ikke, skriver Christel i et længere opslag på story.

LÆS OGSÅ: Martin Jensen hyrer ny kæreste til ‘X Factor’

Artiklen fortsætter under videoen af Nicolai. 

LÆS OGSÅ: Oliver Bjerrehuus afslører: Derfor gik det galt med Gunnvør

Christel forklarer også, at det turbulente forhold har været grunden til, at parret ikke har offentliggjort det tidligere.

Under en ferie i Marbella med ekskæresten Teitur og veninderne Teresa og Samira, valgte Christel at slå op via SMS.

– Vi er ikke særlig gode til at kommunikere med hinanden. Derfor valgte jeg at sende Nicolai en besked, så jeg var sikker på, jeg fik sagt alle de ting, jeg ønskede, skriver Christel fortsat.

LÆS OGSÅ: WHAT! ‘Singletown’-par var ikke kærester inden optagelserne

Christel påpeger dog, at hende og Nicolai har talt sammen efterfølgende, da det aldrig var meningen, forholdet skulle slutte på en sms. Nicolai lader dog ikke beskeden gå ubemærket hen.

– Christel og jeg havde haft halvårsdag i dag, men efter hun har besøgt sin ex i Spanien, har hun valgt at gå fra mig over besked – meget modent, skriver Nicolai i en story.

LÆS OGSÅ: Kirsten Siggaards nye liv: Glad for at være alene

Realityportalen har talt med Nicolai, der er godt frustreret over Christels måde at slå op på.

– Vi er ikke i kontakt, og det kommer vi heller ikke til, når man slår op over en besked, fortæller Nicolai og uddyber, at de ikke er sammen, da de ikke passer sammen, men derudover har han ikke mere at tilføje til bruddet.

LÆS OGSÅ: Rikke Chili efter brud: Vi elsker stadig hinanden

Ifølge Christel er det ærgerligt, at Nicolai ikke vil være venner.

– Jeg kan sagtens være venner med mine ekser, men kan de ikke det, er det deres valg. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over, men jeg har forståelse, fortæller Christel til Realityportalen.

Intet med Teitur

Ifølge Christel har hun og Teitur ikke fået følelser for hinanden efter Christels tur til Spanien, hvor hun besøgte Teitur i Marbella, hvor han bor lige nu.

– Teitur og jeg har en fortid, men I må altså snart forstå, at lige så snart begge parter har sluppet forelskelses følelsen, er det ikke noget problem at være venner. Hvis jeg havde følelser for Teitur, ville jeg da pine mig selv ved at tage ned til Teitur og Teresa og se dem sammen, forklarer Christel, der er træt af at skulle forklare, at der ingen følelser er i klemme mellem hende og Teitur.

LÆS OGSÅ: Kia udskrevet: Derfor har jeg ikke set min søn i et halvt år

Læs mere om