'Ex on the Beach'-Morten: Jeg skulle ikke have kaldt hende en luder, men...

Morten kom på glatis, og selvom han ikke mener nu, at Stine er en luder, så er der ikke mange fortrydelser hos den dameglade alfahan.

Bølgerne gik højt i aftenens afsnit af 'Ex on the Beach', og især Morten og Stine gik i kødet på hinanden under legen sandhed eller tablet, hvor Morten endte med at kalde Stine for en billig luder. Den bemærkning har han dagen igennem måttet høre meget for, og der var da også vild jubel allerede i programmet, da Claes fastslog, at man ikke kaldte en pige for luder.

LÆS OGSÅ: Linse Kessler skal arbejde i Bilka

Netop dét ord fortryder Morten da også, og han indrømmer, at han var på dybt vand i aftenens diskussion.

- Jeg burde nok ikke have kaldt hende lille luder, men mængden af alkohol kombineret med en ex, der lige boller en anden aftenen efter mig, førte hurtigt til et grimt ordsprog, forklarer Morten og fortsætter:

- Nu tager Stine bestemt ikke penge for sex, så ordet luder er ikke på sin plads. Men billig var hun! Jeg havde forventet mere fra hendes side. Jeg ville teste hendes grænse og fandt hurtigt ud af, at hun ingen havde!

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-babe afslører: Jeg har været mand

Hun er ikke værre end mig

Allerede da teaseren for aftenens afsnit kom ud, påpegede flere af seerne, at Morten var dobbeltmoralsk, når han kaldte Stine for en luder, mens han selv forsøgte sig med både Sidsel og Julie efter Stine, og han har også haft sine ædlere dele i munden på Caroline. Her falder Mortens svar dog prompte.

- Dobbeltmoralsk, kald det, hvad I vil ! Stine ville se mig jaloux, så hvorfor ikke give hende, hvad hun ville have. Jeg har aldrig sagt, at hun er værre end mig! Hvem siger, jeg havde nogle grænser der inde? Det klart, at mig og Stine skændes, når vi begge gør, som vi gør, fastslår han og fortsætter:

- Jeg forventer ikke, at folk vil kunne forstå meget af, hvad der kommer til at ske fremover i villaen. Vi blev alle mega påvirkede af at være spærret inde med hinanden på godt og ondt! Vi har begge temperament, og hvis du mixer det med alkohol, så har du et godt tv program!

LÆS OGSÅ: Simone om ‘Ex on the Beach’: Jeg kan ikke se det

Stine: Han er barnlig og dobbeltmoralsk

De fleste af læserne bakker Claes op, når han siger, at man ikke kalder en pige for luder, og meget tyder da også på, at seerne hepper på Stine i diskussionen mellem hende og Morten, og det kan Stine godt forstå.

- Jeg synes, Mortens opførsel er så barnlig, som noget overhovedet kan være. Han afbryder konstant og lader mig ikke tale ud, den opførsel har vi set før fra Morten. Han er super respektløs og dobbeltmoralsk og kalder mig for luder, selvom Morten egentlig har lavet mere ballade inde i villaen end mig. Han laver bræklyde af mig - mere barnlig opførsel finder man ikke, Det eneste, jeg kan sidde og gøre nu, er at grine højlydt over hans opførsel, fastslår hun og afviser, at hun har følelser for ham den dag i dag.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester, vi boller bare

- Jeg er vokset så meget mentalt siden optagelserne, og jeg ved med sikkerhed, at Morten ikke har de værdier, jeg søger hos en mand. Han er stadig en god mand, der er slet ikke noget der, han er bare ikke den slags, jeg søger.

Se eller gense Morten og Stines skænderi herunder, og se med i morgen aften kl. 22.00 på Kanal4 eller allerede nu på DPlay.

LÆS OGSÅ: Mads om ‘Ex on the Beach’: Det overgår ‘Paradise Hotel’