Katarina fra 'Ex on the Beach' (Foto: Nicolas Tobias Følsgaard)

'Ex on the Beach'-Katarina: Sådan reagerede mine forældre på min deltagelse

Der var delte meninger på hjemmefronten, da Katarina fortalte om sin 'Ex on the Beach'-deltagelse.

Når realitystjernerne forud for deltagelsen i et reality-program skal fortælle deres familie og venner, at de har besluttet sig for at medvirke, er reaktionerne meget forskellige. Mens nogen jubler og er oppe at køre, er der andre der græder og håber på, at deres søn/datter/ven fortryder.

LÆS OGSÅ: ‘Robinson’-Mark skal være med i ‘Ex on the Beach’: Derfor har jeg sagt ja

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan, hvor vildt 'Ex on the Beach'-deltagerne festede på første aften

LÆS OGSÅ: Ny sæson ‘Ex on the Beach’: Sådan foregår det bag kameraerne

Da Katarina skulle fortælle sin danske far og sin russiske mor om sin medvirken i 'Ex on the Beach', inden hun dragede afstod mod optagelserne tilbage i januar, var der delte meninger om, hvorvidt hun burde rejse eller ej;

- Min mor blev glad for, at jeg skulle medvirke og tænkte bare: "Ej hvor dejligt!"Min far har derimod en lidt anden holdning til reality. Han var sådan: "Nu skal du ikke gøre noget dumt, og husk nu, hvem du er". Han var ikke ligefrem glad. Heldigvis var han heller ikke vildt sur, men mine forældre ved også godt, at jeg er 21 år og derfor selv kan bestemme, forklarer Katarina og tilføjer, at hendes venner synes, at det er vildt fedt, at hun skal være med.

LÆS OGSÅ: Landmand-Troels åbner op: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

LÆS OGSÅ: Fie afslører: Her er sandheden om mig og Mark

- Jeg sagde ja til at være med i programmet, fordi jeg gerne ville have en oplevelse for livet. Jeg er stadigvæk ung, og jeg vil gerne opleve en masse ting, mens jeg stadigvæk kan og er ung. Så det med at få venskaber fra hele landet, bare have det fedt og prøve noget nyt, det tiltalte mig meget. Desuden kan jeg rigtig godt lide, at der ikke er noget konkurrence i 'Ex on the Beach'. Det er fedt, at man bare skal hygge sig sammen. Jeg kan ikke lide grupperinger, og at man skal aftale en masse, og det her er mere afslappende og mere mig. Målet med min deltagelse er at få en god oplevelse, at komme ud at rejse og udfordre mig selv. Det kunne selvfølgelig også være fedt med en kæreste, men jeg tager det, som det kommer, forklarer Katarina og tilføjer:

- Jeg havde sagt på forhånd, at jeg ikke ville have sex på tv. Men når man er derinde, så tænker man bare noget andet. Så jeg vil ikke udelukke noget. Hvis der kommer en rigtig sød fyr ind, som er noget for mig, så kan jeg godt finde på det. Nu må vi se.

Katarina drømmer om at studere til pædagog i fremtiden og vil gerne søge ind på uddannelsen til sommer.

LÆS OGSÅ: Forelsket ‘Ex on the Beach’-babe: Jeg har muligvis fundet kærligheden

LÆS OGSÅ: ‘Ex on the beach’-stjerne vil være jagerpilot