'Ex on the Beach'-fyr taler ud: Hun er mega dobbeltmoralsk

Selvom de har snakket ud om tingene, er det stadig ikke nemt for parret.

Søndagens afsnit af 'Ex on the Beach' var hårde for Oliver Reves at se, fordi han her kunne se sin kæreste, Sofie Mai, flirte med eksen Jeppe og også snakke om sin tvivl omkring den spirende romance med Oliver.

Under en spørgerunde på Instagram går en del af spørgsmålene på,  om Oliver ikke synes, Sofie Mai er dobbeltmoralsk, når han ikke må gå i poolen med Regitze, men hun må selv gerne flirte med Jeppe.

LÆS OGSÅ: Karoline ude af ‘Ex on the beach’: Jeg havde det psykisk dårligt

- Jo, Sof er da mega dobbeltmoralsk, og det er da ikke helt fair, det der sker dernede, det synes jeg heller ikke selv. Men Sof og jeg har snakket om det, og jeg har tilgivet hende dernede, så jeg kan jo ikke komme rendende bagefter og være sur over det, og det er jeg heller ikke, for vi har haft snakket om det og er kommet til enighed, fastslår Oliver i sin story.

Det er SÅ ulækkert

Selvom de to har fået snakket ud, så er der dog alligevel nogle ting, som ikke er helt nemme at sidde og se på skærmen, indrømmer Oliver.

LÆS OGSÅ: Hvad skal der ske i ‘Ex on the Beach’? Du kan være med til at bestemme

- Jeg synes helt klart, det sværeste er at se Sof sammen med nogle af de andre, det er så ulækkert at se sin kæreste sammen med andre fyre. Ligesom hun garanteret har haft det på samme måde, da jeg var lidt sammen med Regitze, lyder det fra Oliver, som fortsætter:

- Man kysser jo blandt andet med stort set alle hver aften. Man bliver på en eller anden måde opfordret til at være åbensindet og se udover den første person, man lige møder, og så er man jo på samme tid fuld hver aften. Så alle de her ting skal man have in mente.

LÆS OGSÅ: Bro bekræfter: Er ikke sammen med Jasmin længere

Han understreger, at han ikke vil forsvare kæresten, men at der sker en masse i villaen, som man ikke ser hjemme i stuerne. Derfor mener han ikke helt, man kan sammenligne situationerne i villaen med ting her hjemme.

Respekterer Jeppe

Selvom det er hårdt for Oliver at se Sofie Mai flirte med Jeppe og snakke bagom ryggen på Oliver sammen med Jeppe i programmet, så betyder det ikke, at han har noget imod Jeppe.

- Der er ingen bad wibes mellem Jeppe og jeg overhovedet. Det er selvfølgelig lidt underligt at sidde og se det her, men han sagde no bro code fra starten af, og det må man jo respektere. Hvis jeg mødte ham her hjemme, ville jeg da gså stoppe op og sige hej, hvordan går det, fortæller Oliver og understreger, at følelserne overfor Sofie Mais anden eks ikke er helt så varme.

LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Her er de nye kvinder i ‘De unge mødre’

- Jeg har ikke noget imod ham som person overhovedet. Men jeg synes, når Casper går ud og snakker offentligt om hans og Sofie Mais sexliv, dengang de var sammen, så har han jo lagt en klar linje for, om han vil være min kammerat eller ej. Så snakker han jo rigtig meget om, at man skal jo være ærlig til den ærlige spørgerunde, men nogle ting snakker man bare ikke om, og det her er en af dem, slutter Oliver.