'Ex on the Beach'-babe viser ny kæreste frem

Til årets Reality Awards havde Sandra Bischof sin nye kæreste med, som hun ellers har holdt hemmelig indtil nu.

22-årige Sandra Bischof Nielsen havde ikke heldet med sig, da hun søgte efter drømmefyren i datingprogrammerne 'Ex on the Beach 6' og 'Singletown'. Men nu er lykken vendt, og til årets Reality Awards kunne hun endelig vise sin nye kæreste frem.

LÆS OGSÅ: CHOK: Frieri til Reality Awards

Artiklen forstætter efter videoen, hvor Amalie giver en noget overraskende status på sit forhold til Mikkel.

Hun fortalte tilbage i januar, at hun sås med en fyr. Men hun ville ikke løfte sløret for, hvem han var, før de var sikre på hinanden. Det er de så nu, og det var et forelsket par, som Realityportalen mødte på den røde løber.

- Vi har kendt hinanden i et halvt år, men blev kærester i februar. Det har været svært at holde ham hemmelig, for jeg er meget på sociale medier. Jeg har været lidt stille, fordi jeg har mødt ham, fortalte en glad Sandra.

Parret har endda allerede taget et stort skridt i deres forhold.

LÆS OGSÅ: Efter utroskab: Nu svarer Anna på alle spørgsmål

- Vi er lige flyttet sammen, fortalte realitystjernen.

Den heldige fyr hedder Rasmus og laver musik i sin hverdag. Han var glad for endelig at kunne træde frem i fotografernes blitz.

- Det er rigtig dejligt og spændende at være her, fortalte han.

LÆS OGSÅ Karina fortæller om den nye 'Forsidefrue'

- Vi har mødt hinanden på en klub. Det kan noget, grinede parret.

Til trods for, at de har været hemmelighedsfulde indtil nu, så kommer vi til at se meget mere til parret i fremtiden.

- I dag har vi åbnet vores egen YouTube-kanal, som vi har lanceret en halv time før vi kom her. Det er spændende, afslørede Sandra.

LÆS OGSÅ: Er Mads og Mille fra 'X Factor' blevet kærester?

Og selvom vi kender Sandra som singlepigen, der søger efter kærligheden i diverse datingprogrammer, så betyder det nye forhold ikke, at det er slut med tv.

- Det er slut med datingprogrammer, medmindre der er er plads til os begge to. Så kunne det godt være. Man ved aldrig. Måske, griner Sandra, mens Rasmus nikker.

LÆS OGSÅ: Svigtet som barn: Jeg har altid været en overlever