‘Ex on the Beach’-babe taler ud: Vi har taget en pause

Den tidligere realitydeltager har haft brug for at tage hjem til sin familie.

'Ex on the Beach'-babe Line Maria Busk er normalt en meget aktiv kvinde på sine sociale medier, og for hendes følgere har det måske virket underligt, at der ikke har været så meget aktivitet fra den 22-årige realitydeltager.

LÆS OGSÅ: Efter 'Paradise': Det var psykisk hårdt

Det er der dog en rigtig god grund til, fortæller hun i en ærlig story på Instagram.

- Hej venner. Som I nok har bemærket, har der været lidt stille på min profil de sidste par dage, indleder Line Maria sin story og fortsætter:

- Jeg har ikke lyst til at dele så meget lige nu, men jeg har brugt de sidste par dage hjemme i Jylland og fokuseret på min familie og mig selv.

LÆS OGSÅ: Nikolaj er rejst fra Anne: Nu kommer han med ærlig udmelding

Status med Nicklas

Da Reality Awards løb af stablen for et par uger siden, var Line Maria mødt op sammen med sin kæreste, Nicklas, der ovenikøbet afslørede en tatovering af Line Maria på sit lår. Line Marias behov for at trække sig tilbage, handler dog ikke om Nicklas.

- Alt er godt med mig og Nicklas, forsikrer Line Maria og fortsætter:

- Han er også i Jylland, og vi har begge taget en pause fra de sociale medier de sidste par dage. Vi har fokuseret på os selv, hinanden og på min familie. Uden at gå i for mange detaljer, så har jeg haft nogle problemer i min familie, men det er meget personligt, og vi er ved at få styr på det hele.

LÆS OGSÅ: CHOK: Reality-deltager udsat for gruppevoldtægt

Line Maria ønsker ikke at gå i yderligere detaljer og frabeder sine følgere at spørge for meget ind til, hvad familiekonflikten har handet om.

- Det håber jeg I vil respektere, når jeg blotter mit hjerte lidt, siger hun.

- Jeg ville bare fortælle, at jeg har det godt, og at det hele nok skal gå.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-hunk deler stor kærlighedserklæring