Et vildt år for kendis-kusinerne Alma og Viilbjørk: Vi bakker op om hinanden

'X Factor'-stjernen og 'Tinka & Kongespillet'-skuespilleren er lige så tætte som søskende, og det kan være en fordel at have en at læne sig opad, når hele Danmark pludselig ved, hvem man er.

Når 20-årige Alma Agger folder sit musikalske talent ud i 'X Factor', sker det med stor opbakning fra kusinen, Viilbjørk Malling Agger, 22, der spillede Falke i TV2’s populære julekalender, 'Tinka & Kongespillet'. - Det var så fedt, da julekalenderen kørte i december, hvor jeg ofte måtte lægge øre til, at jeg lignede Falke. Men det er jo også mine kusine, måtte jeg så svare, siger Alma med kusinen ved sin side. LÆS OGSå: 'Forsidefruer'-Tina: Det er rigtig svært lige nu HER&NU mødte dem, kort før Danmark lukkede ned i sidste uge på grund af corona-smittefaren. Og hvor kvinder som oftest trækker en læbepomade op ad håndtasken, så var det i stedet håndspritten, der dukkede op. - Se, sådan ser min model ud, grinede Alma, mens hendes skuespiller-kusine flashede et andet fabrikat. LÆS OGSÅ: Corona-bekymret Blachman: Mine forældre er gamle

Alle fredage er reserverede

Viilbjørk Malling Agger følger med stor begejstring med, når hendes smukke kusine toner frem i 'X Factor'. - Alle mine fredagsaftener er hellige, da skal jeg nemlig opleve Alma, og jeg har også været tilskuer under en liveudsendelse, siger Viilbjørk, der allerede som 14-årig debuterede som skuespiller over for store navne som Ghita Nørby og Viggo Mortensen i den dansk/argentinske film 'Jauja'. - Og jeg har allerede fortalt Alma, at jeg også gerne vil opleve hende i finalen. Hun er superdygtig, siger skuespilleren, der dog må kigge forgæves efter hende de kommende fredag, da 'X factor' indtil videre er udskudt. LÆS OGSÅ: Kort efter utroskab: Bendtner planlægger bryllupsrejse Alma stammer fra en stor familie, der bor i det indre København. - Vi er faktisk otte fætre og kusiner, og vores morfar elsker at invitere børnebørnene på middage. Det er vildt hyggeligt, siger kusinerne, hvoraf Alma er enebarn, mens Viilbjørk har to ældre søskende. - Hun er det tætteste, jeg kommer på søskende – alle mine fætre og kusiner betragter jeg som sådan, fortæller Alma. LÆS OGSÅ: Gunnvør om ophedet diskussion med Amalie: Ja, jeg er stædig

Står ved en skillevej

Sidste sommer blev hun student og tog herefter et sabbatår, så deltagelsen i 'X Factor', hvor hun pt. er favorit, åbner plads til at forfølge drømmen om en sangkarriere. Uddannelsesmæssigt har hun overvejet at læse medicin. - Skal jeg søge uddannelse nu eller ej? Men jeg tror, jeg gør det under alle omstændigheder, siger hun og vender sig mod Viilbjørk. - Alma er en ung pige. Hun behøver ikke nødvendigvis starte sin uddannelse lige nu. Jeg synes, hun skal gøre det, der gør hende glad og se, hvor det fører hende hen, foreslår kusinen. LÆS OGSÅ: Ung mor deler rørende billeder af sin datter: Vi skal undgå smitte LÆS OGSÅ: 'Forsidefruer'-babe bekræfter: Jeg er igen single