Esben Smed trækker stikket efter hårde optagelser

Skuespilleren husker at tage en pause, når han er færdig med krævende optagelser.

Hver morgen i et år mens optagelserne til 'Bedrag III' stod på, stod Esben Smed op og så hashsmugleren Nicky i spejlet. Efter sæson to flygtede Nicky til Spanien med tisgult, afbleget hår, og det måtte Esben så leve med. Både privaten og på den røde løber til blandt andet premieren på Bille August storfilm 'Lykke Per', hvor Esben Smed også spiller hovedrollen.

LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernen viser sine billeder: Tisser på Dronningen

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre mere om det amerikanske bandemiljø.

LÆS OGSÅ: Thomas Hwan kender alt til søvnbesvær: Man bliver småskør

Efter lange og hårde optagelser af 'Bedrag III' tog Esben Smed til Jordan, hvor han spillede hovedrollen som den danske fotograf Daniel Rye, der var gidsel hos Islamisk Stat i Syrien i 398 dage i filmatiseringen af Puk Damsgaards bog, 'Ser du månen, Daniel', og det var ikke mindre hårdt. Men nu er Esben hjemme hos kæresten Line og deres to børn igen.

Til premieren på ”Lykke Per” med kæresten Line Daubjerg Christensen havde Esben stadig det afblegede Nicky-hår. (Foto: Peter Hauerbach)
Til premieren på ”Lykke Per” med kæresten Line Daubjerg Christensen havde Esben stadig det afblegede Nicky-hår. (Foto: Peter Hauerbach)

– Efter optagelser husker jeg at trække stikket og bruge tid med min familie. Det kan naturligvis være skræmmende, når virkeligheden og aktualiteten rammer så konkret, som det har gjort med bandekonflikt og hvidvask i 'Bedrag III', fortæller Esben Smed, 34, til HER&NU.

– Det har været spændende at fortsætte rejsen med Nicky-karakteren, og det har været spændende at tage ham med ind i en ny arena med al den research, som det indebærer. Jeg har selvfølgelig kunnet læne mig op ad de to foregående sæsoner af 'Bedrag', men tredje sæson er gået i en ny og spændende retning, som også har været interessant for mig at arbejde med.

Du kan se 'Bedrag III' hver søndag klokken 20:00 på DR1.

LÆS OGSÅ: ‘Bedrag’-stjernens håndværker-talent: Jeg er en smadremand