Erik Brandt i sorg over dødsfald
Erik Brandt har sagt farvel til sin trofaste følgesvend, Andy.
Tårerne hos Erik Brandt, 75, har været mange, siden han sidste fredag måtte sige farvel til sin trofaste følgesvend, Andy. Den lille hund, der var af racen löwchen, var alvorligt syg og måtte til sidst have fred.
– Han kunne ikke se, ikke høre og til sidst ikke gå. Jeg savner ham så meget. Andy var jo Margits hund, så han var min forbindelse til hende, siger en trist Erik Brandt til HER&NU.
LÆS OGSÅ: Ærlig Erik Brandt på randen af selvmord
Han mistede i 2011 sin hustru, Margit, efter 45 års ægteskab.
– Det sidste, hun sagde til mig, var: ”Pas godt på Andy”. Det er så svært for mig det her. Først Margit, så prins Henrik og nu Andy, siger han, mens tårerne igen presser sig på.
Erik Brandt har allerede besluttet sig for, at han ikke skal have en ny hund.
– Nej, det kan jeg slet ikke. Jeg elsker dyr, men det bliver aldrig det samme, slutter han.
LÆS OGSÅ: Erik Brandt ændrer forklaring: Jeg fik ikke mundkurv på