Foto: Michael Langhoff/TV 2
Foto: Michael Langhoff/TV 2

Silas Holst kæmper med lavt selvværd

'Vild med dans'-stjernen er den dag i dag stadig påvirket af, at han blev mobbet som barn.

Når man ser Silas Holst fyrer den af på gulvet i 'Vild med dans', tænker man umiddelbart, at det en åben og glad fyr med højt selvværd og styr på livet. Men sådan forholder virkeligheden sig ikke helt.

- Hver gang jeg fortæller folk, at jeg måske nok er verdens mest generte gut, så kan jeg se, at folk sjældent tror mig. Men for en fyr som mig, der altid har haft et meget lavt selvværd som følge af mobning, er det tit svært bare at se tankpasseren i øjnene om morgenen, når man køber sin morgenkaffe, af frygt for, at han måske synes, jeg er kedelig eller ikke er, som han havde forestillet sig fra fjernsynet, skriver Silas på sin nye blog og fortsætter:

- Og set ud fra det, er det selvfølgelig en mærkelig beslutning at leve af at danse på fjernsynet eller på diverse teaterscener rundt om i landet. Men når jeg arbejder, så ved jeg, hvad jeg kan og ikke kan. Så ved jeg, hvor min comfortzone er, og det skaber en vis tryghed.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Silas Holst udgiver bog

'Man skal kæmpe sine kampe'

Silas trækker sig tilbage og bliver stille, når han er sammen med mennesker, som ikke er hans meget nære venner. Han håber dog på, at dette en dag kan blive anderledes.

- Jeg glæder mig til den dag, hvor mod fylder mere end tvivl i mit liv. Jeg har dog aldrig lyst til at mod skal overtage og tvivl forsvinde fuldstændig. For jeg er glad for at have en smule nerver på omkring livet, for jeg tror på, det er med til at holde mig til ilden og kæmpe mine egne små kampe dagligt, skriver Silas og tilføjer:

- Det er godt med bare en lille kamp hver dag, der rykker ved ens grænser. Det tror jeg på er altafgørende. Men selvom lysten er der, er det ikke altid modet makker ret. Og derfor betyder jeres beskeder/hilsner/kommentarer alverden. For det er en daglig reminder til mig selv om, at jeg godt kan noget, og at folk måske er med mig og ikke altid imod mig.

Følg Silas på hans blog HER!

LÆS OGSÅ: Silas sætter datteren Maggie My i første række

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.