Er 'Paradise'-Anna gravid igen?

'Paradise'-parret er forældre til søde Villian, men er der en ny på vej?

For tre og en halv måned siden blev Anna Due og Martin Hjort forældre til sønnen Villian. Nu går rygterne. For skal 'Paradise'-parret have endnu en guldklump?

@locker

- Der går rygter om, at jeg skulle være gravid igen, der er et par stykker, der har skrevet i indbakken! Jeg var nede i Rema for at købe en graviditetstest, da jeg var lidt usikker på, om jeg nu var gravid igen. Ved ikke helt, hvem der har startet rygtet, eller om det bare er noget, folk gætter på, skriver Anna på sin blog og slår fast:

- Men, jeg kan så fortælle jer, at jeg ikke er gravid! Da testen var negativ, åndede jeg lettet op, pyha. Jeg skal ikke have flere børn lige foreløbig, jeg har nok i min lille bassemand. Derudover vil jeg gerne begynde på frisøruddannelsen, når jeg er færdig på barsel, det glæder jeg mig rigtig meget til.

LÆS OGSÅ: Ulven Peter: Savner 'Paradise Hotel'

Vil gerne have flere børn

Bare fordi Anna ikke får flere børn i denne omgang, så betyder det ikke, at Villian kommer til at være enebarn.

Jeg elsker børn og vil gerne have flere, men det bliver først om fire til fem år. Jeg synes, det ville være synd allerede at få en mere, tænk hvis han/hun får kolik ligesom Villian? Så bliver Villian måske overset lidt eller tilsidesat, da en bette ny, især med kolik, virkelig har brug for en hele tiden, skriver hun.

Villian har haft maveproblemer, og det har betydet, at han har grædt meget.

- Det har virkelig været hårdt fysisk og psykisk, han var utrøstelig nogle gange, men selvom det har været hårdt, synes jeg, vi har klaret det rigtig godt. Heldigvis har han det meget bedre, han sover natten ud og er rigtig glad og tilpas, når han er vågen, skriver Anna og fortsætter:

- Det er så skønt, vi nyder ham virkelig! Han er begyndt at smile rigtig meget og ”snakke”, årh mit hjerte smelter. Jeg elsker at være mor, Villian er det bedste, der nogensinde er sket for mig!

LÆS OGSÅ: 'Paradise'Shila indlagt i isolation efter brystoperation

Martin besvimede under fødslen

Ham den gamle var dog ærgerlig over, at familien på tre ikke skulle blive til fire.

- Han må vist have slået hovedet, da han besvimede under fødslen. Glæder mig til min næste fødsel, 100 på at Martin besvimer igen! Herhjemme bliver han kaldt prinsesse MAartin, driller hun.

Selvom Anna vil vente fire til fem år med at få en bror eller søster til Villian, så erkender hun, at man har megen glæde af søskende, når aldersforskellen ikke er så stor.

LÆS OGSÅ: 'Paradise'-par vil gerne flytte sammen

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.