Er Kourtney og Younes sammen igen? Her er sandheden - Her & Nu

Er Kourtney og Younes sammen igen? Her er sandheden

Fans og medier var hurtige med spekulationerne om, at ekskæresterne igen havde fundet sammen. Men sådan forholder det sig ikke.

Af Jonas Sand - 5. september 2018 kl. 15:14

Det var ikke uden drama, da Kourtney Kardashian, 39, og 25-årige Younes Bendjima gik fra hinanden tidligere på sommeren. Efter bruddet langede Younes kraftigt ud efter Karadshian-familien på de sociale medier, mens der var rygter om, at han havde været Kourtney utro.
Tirsdag aften kunne Daily Mail dog vise nye billeder af Kourtney og Younes, der talte seriøst sammen, mens de sad i realitydeltagerens bil og spiste sushi. Billederne fik hurtigt fans og medier til at spekulere i, om de igen var blevet kærester. Sådan forholder det sig dog ikke.
TMZ kunne kort efter fortælle, at kilder tæt på Kourtney slog fast, at hun stadig var single og glad for at være det. I flere uger havde Younes Bendjima dog ønsket at se ekskæresten, som han ikke har set, siden hun droppede ham tidligere på sommeren, og Kourtney accepterede at mødes med ham for at få lukket forholdet på en ordentlig måde. Hun har dog ingen interesse i at finde sammen med ham igen.
LÆS OGSÅ: Sarah Louise bekræfter: Dropper ‘Forsidefruer’ – men får nyt program
LÆS OGSÅ: AFSLØRING: Hun afløser Sarah Louise i ‘Forsidefruer’

Artiklen fortsætter under videoen, hvor du kan høre, hvorfor Irina Olsen er stor fan af ‘Keeping Up With the Kardashians’-familien.


LÆS OGSÅ: Vilde krav fra Kris Jenner: Det skal Kardashian-kæresterne skrive under på
LÆS OGSÅ: Bekymret Kim Kardashian tvang Kanye på hospitalet
E! News slår også fast, at parret ikke er sammen. De mener dog at vide, at samtalen handlede om, at Younes ville have ny chance, og det skulle Kourtney ikke være helt afvisende over for.
– Hun talte med ham og lyttede på, hvad han havde at sige. Han sagde, at han virkelig ikke ville have forholdet til at slutte, og at han savnede hende helt sindssygt. Han forklarede, at en masse af de ting, der var sket, blot var misforståelser, og han tog ansvaret for dem. De endte med at spise sammen, siger en kilde til mediet og tilføjer:
– Kourtney er ikke sammen med ham igen, men der er en stor chance for, at det kommer til at ske. Hun er ikke interesseret i andre, og hun elsker ham.
LÆS OGSÅ: Derfor droppede Kourtney sin unge kæreste
LÆS OGSÅ: CHOK: Politiet pudset på Kardashian-søster

Kardashian-søstrene raser

TMZ fastholder dog, at der på nuværende tidspunkt ikke er noget, der tyder på, at de finder sammen igen. Og efter billederne kom frem, har den situation i hvert fald ikke gjort noget positivt for Younes. Ifølge mediet er Kardashian-søstrene Kim og Khloé nemlig overbeviste om, at det er Younes, der tippede paparazzierne om mødet – og det skulle de havde gode grunde til at mistænke.
Det var blandt andet Younes, der valgte mødestedet – et sted, ham og Kourtney aldrig har været sammen – og søstrene mener, at mødet kom i stand, så Younes lige kunne vride de sidste dråber ud af de 15 minutters berømmelse.
Ifølge TMZ har Khloé og Kim længe haft mistanke om, at Younes tippede paparazzier om forskellige ting, mens hans stadig var kærester med realitystjernen. Ofte ville de nemlig dukke op på forskellige steder, hvor parret tilbragte tid sammen, og ifølge søstrene er den mest logiske forklaring, at Younes tippede om det.
Mediet slår fast, at Younes godt vidste, at forholdet mellem de to er forbi, og derfor var dette hans sidste desperate forsøg på at få lidt omtale. Og Kim og Khloé er godt tilfredse med, at det er slut mellem ham og Kourtney.
LÆS OGSÅ: Følgerne raser mod Kardashian-søster: Du er respektløs!
LÆS OGSÅ: Tre måneder efter fødslen: Khloé Kardashian afslører VILDT vægttab