Henrik og Amanda, da de dannede par (Foto: Realityportalen.dk)
Henrik og Amanda, da de dannede par (Foto: Realityportalen.dk)

'Paradise'-deltagere: Vi er kærester

Der er i den grad amoriner i luften mellem to af dette års 'Paradise Hotel-deltagere.

Sidste år nøjedes paradisoerne ikke kun med at sende kærlige blikke til hinanden på 'Paradise Hotel'. Alexander og Camille samt Kasper og Malene vandt nemlig hinandens hjerter i Danmark.

Det samme har Amanda og Henrik gjort i sæson 10, og i dag nyder de hinandens selskab.

- Jeg føler mig glad, når jeg er sammen med ham. Vi har det rigtig godt sammen personligt,  og vi griner og hygger os helt vildt, siger en glad Amanda til Realityportalen.dk og fortsætter:

- Det bedste ved Henrik er nok hans smil og hans øjne. Han har det mest charmerende blik. Så synes jeg også, at han har en rigtig flot krop, og så elsker jeg, at han er så høj. Hans personlighed skærer igennem, og han giver mig bare sommerfugle i maven.

LÆS OGSÅ: Galleri fra 'Paradise'-premieren: Så lækre er deltagerne

"Smuk uden make-up"

Henrik faldt for Amandas charme, fortæller han til Realityportalen.dk. (Foto: Marlene Juhl Skovgård)
Henrik faldt for Amandas charme, fortæller han til Realityportalen.dk. (Foto: Marlene Juhl Skovgård)

Henrik er heller ikke i tvivl om, hvorfor han faldt for Amanda.

- Jeg faldt for Amandas charme. Hun har en tendens til at lave sjove lyde, hvilket jeg synes, er ufatteligt charmerende, og så er hendes smil enestående! Derudover har hun en virkelig dejlig personlighed, og vi har det virkelig godt sammen, fortæller Henrik.

Men det er ikke kun Amandas personlighed, der charmerede Henrik.

- Hendes udseende. Selvom jeg normalt ikke er til piger med meget makeup, så har Amanda mine idealtræk hos en pige. Og så er hun meget smuk uden makeup!

LÆS OGSÅ: Paradisoernes vildeste sexoplevelser

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.