Mark og Monique er ikke længere kærester.  (Foto: Janus Nielsen)
Mark og Monique er ikke længere kærester. (Foto: Janus Nielsen)

’EOTB’-Mark afslører: Sådan reagerede Monique denne gang

Da Mark skulle være med i anden sæson af ’Ex on the Beach’ truede Monique ham på samværet med deres børn. Men hvordan reagerede hun denne gang, da Mark fortalte, at han endnu en gang skulle være med i programmet?

Der har bestemt været slinger i valsen mellem Mark og Monique, siden de mødte hinanden i ’Robinson Ekspeditionen’ i 2015.

I dag har Mark og Monique døtrene Manila og Marina, men de danner ikke længere par. Dog er de atter blevet gode venner igen efter et langt forløb, hvor Statsforvaltningen måtte hjælpe dem til at løse deres uoverensstemmelser som forældre.

LÆS OGSÅ: Pernille Nygaard afslører: Derfor er jeg med i ‘Ex on the Beach’

Da Mark valgte at deltage i anden sæson af ’Ex on the Beach’ var det bestemt heller ikke smertefrit. Her truede Monique med at hive ham i Statsforvaltningen, hvis han ikke var tilbage indenfor 14 dage, fordi hun syntes, det var synd for døtrene.

- Monique var slet ikke begejstret sidste gang, jeg tog af sted, det var sådan nærmest: ”Hvis du er længere væk end det her, så er Statsforvaltningen der for at se dine børn”, genfortæller Mark.

LÆS OGSÅ: CHOK! ‘Ex on the Beach’-par slår op efter utroskab og løgne

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Katarina fortæller, hvorfor hun fik nok af Mark

LÆS OGSÅ: CHOK: Fie og Frederik er blevet gift

Den trussel blev der heldigvis aldrig gjort alvor af, og i dag har Mark fået udvidet sit samvær, så han har pigerne til overnatning hver anden weekend.

Fandt sammen for pigernes skyld

Han og Monique har nemlig fået et meget bedre forhold til hinanden siden, og det betyder også, at de bedre kan tolerere hinanden og de beslutninger, de træffer hver især, fortæller Mark.

- Da jeg kom og fortalte Monique: ”Prøv at høre, jeg skal være med i ’Ex’ igen”, så var hun bare sådan: ”Fedt mand, gør det! Nyd det denne her gang, så ses vi før eller siden”. Det var fedt, at hun havde det på den der måde denne gang, fortæller Mark.

LÆS OGSÅ: ‘Love Island’-par har fundet sammen igen

Nu afleverer de ikke længere bare børnene hos hinanden og smutter igen. Nu putter de børnene sammen og bliver hængende bagefter. De hygger sig også sammen uden børnene.

- Jeg tror bare, vi skulle komme videre fra det, der har været sket dengang. Vi har arbejdet os hen imod, at vi trods alt skal se hinanden resten af livet, så der er ingen grund til at være uvenner. Pigerne vokser også op og kan forstå mange ting nu. Så de skal ikke se os på den måde, de skal se mor og far glade, også sammen, lyder forklaringen fra Mark om, hvorfor han og Monique igen er på god fod.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe taler ud om kærestens død

Derfor har Mark altså i denne tredje sæson af ’Ex on the Beach’ intet, der holder ham tilbage fra at folde sig fuldt ud i den græske villa – og forhåbentligt undgår han denne gang at blive sendt hjem som den første deltager.

LÆS OGSÅ: WOW! Endnu et ‘Ex on the Beach’-par skal giftes

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-forhold endegyldigt slut: Hun har ændret sig