Endte med en meget bedre aftale

I 'Løvens hule' investerede Christian Arnstedt i Katrine og hendes bæredygtige virksomhed Copenhagen Cartel. Det var en avanceret aftale, som Katrine siden har fået forhandlet endnu mere favorabel.

I aftenens premiere på sjette sæson af 'Løvens hule' var det iværksætteren Katrine Lee Larsen, der åbnede ballet med sin virksomhed Copenhagen Cartel, der laver badetøj ved at genanvende gamle fiskenet.

- Jeg var jo heldig, at det gik virkelig godt, griner Katrine, der dårligt havde sovet natten forinden af ren nervøsitet, men endte med en investering på 700.000 kroner af løven Christian Arnstedt for 20% af sin virksomhed - foruden en credit line på 250.000 kroner.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! 'De unge mødre'-stjerne har født

- Der var en ret god kemi mellem Christian og jeg lige fra starten af, som virkelig også gjorde det mere behageligt og roligt for mig at være derinde, fordi jeg allerede efter fem minutter godt bemærkede, at han sad helt på tippen af stolen og glædede sig til at stille spørgsmål, fortæller Katrine, der også selv havde udset sig Christian forinden.

Katrine og virksomheden Copenhagen Cartel i 'Løvens hule'

Katrine og virksomheden Copenhagen Cartel i 'Løvens hule' sæson seks (Foto: Per Arnesen/DR)
Katrine og virksomheden Copenhagen Cartel i 'Løvens hule' sæson seks (Foto: Per Arnesen/DR)

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Politiet ude i Mai Manniches butik

Den mest komplicerede aftale nogensinde

I programmet kom der mange alternative tilbud på bordet, da Katrine viste Copenhagen Cartel frem for løverne - blandt andet den aftalte credit line på 250.000 kroner, som Katrine på forhånd havde lagt i baglommen til forhandlingerne.

- De der produktionsfolk sagde også til mig, da jeg var færdig: "Hvad var det, I aftalte? Det er den mest komplicerede aftale nogensinde i 'Løvens hule'!", genfortæller Katrine med et grin.

LÆS OGSÅ: 8 ting, du ikke vidste om ‘Løvens Hule’

Derudover tilbød Christian hende undervejs også at blive sikret en fast løn - et tilbud, som dog ikke kom med, da aftalen blev lukket i programmet. Men efterfølgende har Katrine alligevel fået forhandlet sig frem til noget lignende.

- Vi endte alligevel lidt på det. Han har givet mig en løngaranti, der betyder, at hvis virksomheden ikke kan bære sig selv, så stepper han ligesom ind. Og det giver mig en kæmpestor ro at vide, at jeg nok skal kunne betale min husleje og mine regninger, fortæller hun.

I december stoppede Katrine nemlig endelig sin fuldtidsstilling som marketingsmanager hos bankvirksomheden Lunar, så hun nu kan ligge al sin energi i hjertebarnet Copenhagen Cartel.

LÆS OGSÅ: Er det her den bedste idé i 'Løvens Hule'?

Derudover fik Katrine også efterfølgende med i aftalen, at hun har adgang til rådgivning fra de mange specialister i alt fra logistik til SEO i Christians virksomhed Blazar Capital, og det har hun allerede har haft stor gavn af.

- Så aftalen er blevet meget bedre, siger Katrine med et grin.

Snakker i telefon hver dag

Udover de mange opgraderinger i aftalen, så er Katrine også blevet meget positivt overrasket over Christians engagement i hendes virksomhed.

- Jeg kunne mærke det nærmest dagen efter, der kom han bare ind med fuld kraft. Christian har været meget mere aktiv selv, end jeg havde turdet håbe på - altså jeg har snakket i telefon med ham hver dag! Han er med i mange beslutninger, det havde jeg faktisk ikke regnet med, fortæller Katrine, der stadig har en god kemi med sin nye løve.

LÆS OGSÅ: Tidligere vinder i skarp kritik af ‘Den store bagedyst’

- Jeg er overbevist om, at vi nok skal blive uenige hen af vejen, men så længe vi er enige om hjertet i virksomheden, så er jeg faktisk ikke så bekymret for de uenigheder, fordi vi vil det samme, slutter hun med et smil.