Endte i parterapi: Vi gør det for børnene

Remee og Mathilde har den seneste tid haft problemer i deres forhold. Men selvom der er lang vej endnu, så er parret fast besluttede på at få det til at fungere for børnenes skyld.

47-årige Remee og 29-årige Mathilde Gøhler har sammen datteren Kenya på 6 år, og de venter lige nu deres andet barn.

- Vi har en ansvarsfølelse over for hinanden og børnene. Det skal løse sig. Vi skal have det til at fungere. Det er vi heldigvis meget enige om. Det har været en fælles indsats. Vi skal kunne kommunikere uden at komme op at skændes. Vi skal kunne tale ærligt om tingene og være åbne over for hinanden og nå tættere ind til hinanden, fortæller Mathilde.

LÆS OGSÅ: Dansk skuespiller afslører graviditet

Mathilde pointerer, at det går stille og roligt fremad.

- Der er stadig lang vej. Men jeg synes, at vi begge går rundt med en følelse af, at det er på det rette spor. Vi er gode til at samarbejde, for vi har den samme mening om, hvad et barn fortjener, siger Mathilde.

Parterapi er noget af det vigtigste

Selvom parret har haft en hård periode, så går det bedre. De går blandt andet i parterapi, hvilket har hjulpet dem til, hvordan de kan løse deres problemer

- Det har åbnet for at sætte ord på nogle grundlæggende forskelle og udgangspunkter, forklarer Remee.

LÆS OGSÅ: WHAT! Oliver og Oscar har knaldet den samme kvinde

Parret har altid været gode til selv at løse deres problemer, men de står nu over for nogle udfordringer, der kræver professionel hjælp.

- Nogle gange udvikler man sig i forskellige retninger og får andre behov med tiden, og sådan vil det altid være. Det synes jeg vi har været gode til at løse i størstedelen af vores forhold, men pludselig stod vi over for nogle udfordringer hvor vi tænkte ”hvad fanden skete der her”, uddyber Remee.

LÆS OGSÅ: Fans raser: Ingen diversitet i ‘Love is blind’ sæson 2

Følg parret i programmet ’Remee & Mathilde’ på Discovery+, hvor der kommer nyt afsnit hver tirsdag.