Endnu en kultserie vender tilbage med nye afsnit

Hele det originale cast er angiveligt på vej til at vende tilbage tiden populære 90'er-serie.

Der er efterhånden gået mode i at genoplive gamle, succesfulde serier. 'X Files', 'Twin Peaks', 'Prison Break', 'Will & Grace', 'Gilmore Girls' og 'Full House' er bare nogle af de tv-serier, der for nylig har fået nye afsnit. Og nu følger endnu en kultserie i de fodspor.

Flere amerikanske medier - heriblandt Deadline - skriver, at der i øjeblikket bliver arbejdet genoplive 'Roseanne', der fra 1988 til 1997 trak folk til skærmene for at følge med i livet hos den skøre familie.

Her skulle både Roseanne Barr, Sara Gilbert og John Goodman, selv om han døde i den originale serie, allerede være ombord, mens Laurie Metcalf og andre af de tidligere skuespillere i øjeblikket forhandler om at vende tilbage.

Både John Goodmann, Sara Gilbert og Roseanne Barr har på det seneste gjort det klart, at de ville være klar på at genoplive kultserien.

- Jeg ville være klar til det. Min eneste frygt er, at jeg ikke vil lave en dårlig version, for man vil ikke ødelægge det, vi allerede har opnået, sagde Gilbert i talkshowet 'CBS’ The Talk', hvor hun er medvært. Her var John Goodmann gæst, og han talte også positivt om en mulig genforening.

LÆS OGSÅ: Nu er de tilbage: Her kan du se det nye ‘Prison Break’

- Selvfølgelig vil jeg være klar til at genoplive 'Roseanne'. De nye politiske realiteter i vores land giver mulighed for nogle gode jokes, skrev Roseanne Barr i weekenden på Twitter.

Ifølge Deadline er målsætningen, at alle af seriens hovedskuespillere skal være med i større eller mindre omfang - inklusiv 'Big Bang Theory'-stjernen Johnny Galecki - i den nye sæson, der kommer til at bestå af otte episoder. Det vides endnu ikke, hvor de nye afsnit skal sendes, men både ABC, Netflix og flere andre skulle være interesserede.

John Goodmann og Sara Gilbert genoptog tidligere deres roller i år i et kort klip under 'The Talk':

LÆS OGSÅ: Her er datoen: ‘Orange is the New Black’ vender tilbage

LÆS OGSÅ: Premieredatoen er klar: Se første glimt af ny ‘Stranger Things’-sæson

Følg med på vores Facebookside og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.