Endnu en indsamling: Vil Numse-Rasmus bare have en gratis ferie?

Numse-Rasmus er kontanthjælpsmodtager og har startet endnu en velgørenhedsindsamling, der indebærer, at han selv skal til Afrika i 15 dage med alt betalt.

Rasmus Birnbaum, alias Numse-Rasmus, har gennem flere år været ophavsmand til flere velgørende indsamlinger.

I 2016 stod han bag realityarrangementet 'Støtteshow til fordel for kræftramte børn og unge', og han gentog succesen med 'Støtteshow' tilbage i april i år. For to år tilbage begyndte han at indsamle fodboldsudstyr og penge til projektet ‘We care about African football’, og nu har Numse-Rasmus så igangsat et nyt intiativ, hvor han atter skal til Afrika.

LÆS OGSÅ: Sarah Louise aflyser sommerferien: Det værste er sket

Fodboldspillerne i fodboldklubben Royal Sportive, som modtog støtten fra Numse-Rasmus' 'We care about African Football'-projekt, skal nemlig nu lære at svømme.

Derfor samler han 25.000 kroner ind, der blandt andet skal gå til fly, hotel og mad til ham selv på en 15 dages rejse til Ghana til februar - og selvfølgelig også til svømmeundervisning og badehætter til børnene.

SE BILLEDERNE: Hende her skulle have være Numse-Rasmus’ kone

Artiklen fortsætter efter videoen, hvor Numse-Rasmus lærer at twerke

LÆS OGSÅ: TILLYKKE! Numse-Rasmus er startet i job

Rasmus er på grund af gigt i knæene og hoften forhindret i at arbejde fuldtid. Således modtager han altså kontanthjælp, mens han samler ind til at kunne rejse gratis til Afrika endnu en gang med hans 'We care about African football'-projekt, der altså denne gang skal lære ghanesiske børn at svømme i samarbejde med svømmeklubben Blue Fins Swim Club. Indsamlingen er godkendt af Indsamlingsnævet.

Badeferie eller medmenneskelig passion?

Men lægger Rasmus i virkeligheden bare en masse kræfter i velgørenhed, fordi han vil score sig en gratis rejse til Afrika, mens han stadig beholder sin kontanthjælp hjemme i Danmark? Det har Realityportalen spurgt ham om.

- Den har jeg hørt mange gange før. Lad mig afmystificere det lige med det samme ved at sige: Der er én ting i det her, og det er, at der er nogen, der skal gøre jobbet. Der er nogen, der skal være der og køre tingene igennem, som vi har lovet. Folk skal ikke tro, det er nogen badeferie. Fordi hvis jeg skulle på en badeferie, så tog jeg altså Rhodos eller Cypern. Fordi Ghana er altså et industri- og havneområde, fortæller Rasmus og påpeger, at ingen er tvunget til at donere til hans indsamlinger.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Teitur og Anne har fået kærlighedstatoveringer

Rasmus sætter da pris på de oplevelser, han får ved at rejse til Ghana, men han gør det, fordi han er tovholder på et vigtigt velgørenhedsprojekt, understreger han. Derfor er det også vigtigt for ham at være helt åben med, hvad indsamlingspengene går til. Derfor kan man på projektets hjemmeside finde en plan - som Rasmus har inddelt i ti step - der opridser, hvad indsamlingpengene skal bruges på.

- Det er netop på grund af gennemsigtighed, at jeg laver ti steps-modellen, så folk kan se, hvad pengene bliver brugt til. Og der er jeg bare iskold, så hvis folk stadig ikke føler, at lugten er god her, så må de bare gå videre, forklarer han.

Regnskabet for hans sidste tur til Afrika med 'We care about African football'-projektet kan du se HER. Her blev knap halvdelen af de indsamlede penge brugt på fly, hotel og egen mad, mens den største post var fragten af fodboldudstyret til børnene.

LÆS OGSÅ: Natascha Linea om Sidney Lee: Vi er ikke kærester – vi boller bare

Hvorfor ikke et rigtigt job?

Med hans mange projekter har Rasmus altså også vist, at han er en driftig herre, der sagtens kan få ting til at ske. Så hvorfor bruger han ikke al den energi, han lægger i sit velgørenhedsarbejde, på at få et rigtigt job, så han selv kan blive den økonomiske hjælp fra statskassen kvit?

- Fordi det er to vidt forskellige ting. Et arbejde er et arbejde, hvor du går nogle timer og tjener nogle penge - det er din egen lønseddel, du tænker på. I velgørenhed tænker du på mennesker. Jeg kan godt lide at se den forskel, der bliver gjort. Og så bliver jeg udfordret gennem mine velgørenhedsprojekter. Hvis jeg går på arbejde, så er det mange gange de samme opgaver, jeg laver. Det kører bare på rutine, forklarer han.

LÆS OGSÅ: CHOK: Stort reality-bryllup aflyst

Rasmus trækker heller ikke løn til sig selv i hans velgørenhedsprojekter. Det ville også fjerne hans grundlag for at modtage kontanthjælp, men Rasmus fortæller, at han slet ikke ønsker at gøre hans velgørende passion til et rigtigt job, så han kunne kvitte kontanthjælpen.

- Der er mange, der har sagt til mig: "Rasmus, du skal til at have noget for det, du laver". Men jeg har det sådan, at man tager ikke noget for at lave velgørenhed. Du må egentligt godt udbyde en eller anden procent til dig selv, tror jeg nok, men jeg vil ikke have det. Der er folk, der har brug for det. Lad mig nu bare arbejde med de ting, jeg synes, der er spændende. Det giver mig så meget andet, forklarer Rasmus.

Hvis du skulle ønske at støtte Numse-Rasmus' svømmeprojekt i Ghana, kan du donere til nummeret 20105 på MobilePay.

LÆS OGSÅ: Realitypar flytter sammen for at redde forholdet

LÆS OGSÅ: Fie Laursen: Derfor tager jeg ham tilbage