Endnu en deltager bekræfter: Klar til mere 'Jersey Shore'

Der bliver kastet idéer rundt til en ny sæson af den populære realityserie. Det bekræfter endnu en deltager nu.

Der var gode nyheder til fans af MTV-serien 'Jersey Shore', da deltageren Michael ‘The Situation’ Sorrentino tilbage i maj løftede sløret for, der var planer om at bringe den populære realityserie tilbage.

– Jeg vil helt sikkert være klar på det. Jeg vil virkelig gerne se hele gruppen igen, sagde han dengang til E! News, inden han afslørede, at et comeback er mere end blot et ønske fra ham.

– Det er meget muligt, at de allerede er langt i processen. Helt seriøst. Jeg tror, at det er mere end bare rygter. Jeg har modtaget et opkald, hvor de spurgte, om jeg var klar til det, og det sagde jeg, at jeg var, fortsætter han.

SE BILLEDERNE: ‘Jersey Shore’-stjerne gift

Deena Cortese melder sig også klar til endnu en omgang 'Jersey Shore'. (Foto: Valerie Macon/Getty Images)
Deena Cortese melder sig også klar til endnu en omgang 'Jersey Shore'. (Foto: Valerie Macon/Getty Images)

Kaster rundt med idéer

Og nu melder endnu en deltager sig på banen og fortæller, at flere af de tidligere deltagere allerede er langt i planerne for et comeback til serien, der mellem 2009 og 2012 gav tv-seerne lov til at følge med i livet hos en gruppe unge, mens de gav den gas med sex, druk og drama.

Det er Deena Cortese, der blev en del af holdet i sæson tre og siden medvirkede frem til seriens slutning, der over for Radar Online åbner op omkring planerne.

- Lige nu er vi bare klar til at få gang i en genforening. Vi kaster lidt rundt med idéer, for vi vil gerne tilbage i huset sammen, fortæller hun til mediet.

LÆS OGSÅ: Deltager afslører: ‘Jersey Shore’ på vej tilbage

Flere muligheder

Det ligger endnu ikke fast, hvor det skal sendes, selv om MTV - der sendte serien i første omgang - er et godt bud. Men hvis ikke tv-stationen er interesserede, så åbner Deena Cortese op for, at programmerne skal sende et andet sted.

Endnu er det heller ikke på plads, hvad der skal ske, når de mange deltagere igen lader et kamerahold følge ethvert øjeblik. Hun fortæller, at Jenni 'JWoww' Farley har foreslået, at de slår sig løs på en ø, mens flere af de andre deltagere bare gerne vil have et hus på stranden i to uger. Men under alle omstændigheder bliver det ikke kedeligt, selv om deltagerne er blevet ældre.

- Selv om vi er mere modne, så elsker vi stadig at have det sjovt. Selv om nogle af os er gift og har børn, betyder det ikke, at vi ikke går på natklubber. Vi nyder alle stadig at gå ud og have det sjovt, siger Deena Cortese.

LÆS OGSÅ: Kendt milliardarving springer ud som realitystjerne

Der bliver formentlig mere fest, drama og alkohol, end der var, da 'Jersey Shore'-holdet for nylig igen var samlet for at lave en reklame for Burger King. Den kan du se herunder:

LÆS OGSÅ: HOT NEWS: Jersey Shore-stjerner er blevet gift

Følg med på vores Facebook-side og vores Instagram, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.