En ny og vildere sæson- er du 'Fristet'?

Snart skydes ‘Fristet’ sæson 2 igang, og vi skal stifte bekendtskab med en række nye deltagere. Men allerede nu har programmet været diskuteret i en række medier. Det bliver uden tvivl en sæson, der vil skabe debat.

Af Mikkeline Andersen - 19. august 2012 kl. 16:47

Inden længe ruller anden sæson af ‘Fristet’ over skærmen, og seerne vil igen blive vidner til fysiske og psykiske udfordringer, der presser deltagerne til det yderste. Meget tyder på, at den kommende sæson af programmet går over fleres grænse.
LÆS OGSÅ: Går danske reality-tv mod nye højder?
Flere rygter har fortalt, at udfordringerne i sæson 2 blandt andet handler om at aflive en kalv og hund. Som Realityportalen.dk har kunnet fortælle, bliver der, ifølge TV3’s pressechef Søren Hedman, ikke aflivet nogen hund.
Men der er ingen tvivl om, at ‘Fristet’ kommer til at tage sig anderledes ud end i første sæson.
– Og så tror jeg også, at vi kommer til at opleve, at dilemmaerne og udfordringerne for alvor kommer til at skabe debat, både blandt deltagere og seere, oplyser Charlotte Borum, chefcaster på ‘Fristet’, i et interview på TV3’s hjemmeside.
De ‘rige’ og de ‘fattige’
Som noget nyt i ‘Fristet’ 2012 er deltagerne delt op i grupperne ‘De rige’ og ‘De fattige’. Det rige hold består af Amalie, 20, Sofie, 20, Søren, 29, Nicolai, 22, og Christopher, 29. Amalie kender vi fra ‘Amalies verden’, men det er dog ikke den berømte Paradise-Amalie, men hendes veninde. Hvis nogen nikker genkende til Sofie, så kan det være fordi, hun er søster til Julie fra ‘For lækker til love’. Endelig, kan den velorienterede seer også genkende Søren, han har nemlig også deltaget i ‘For lækker til love’ – som Ann Lies date.
Det fattige hold består af Jonas, 25, Ida, 20, Joanna, 21, Carolina, 20, og Bo, 23. Ida har været med i ‘Sommer i Sunny Beach’, så det er ikke første gang, hun ryger over skærmen. For de resterende deltagere på det fattige hold, er det dog første gang, de skal være med i de populære reality-programmer.
LÆS OGSÅ: Reality-stjerner var ikke velkomne under modeugen
Blandede reaktioner
Allerede inden anden sæson skydes igang, har programmet været stærkt debatteret, da mange mener, at programmet går for vidt. På Facebook-gruppen, ‘Fristet- hvor langt vil du gå?’, er der en blanding af vrede og positivitet blandt brugerne.
– Føj, for noget lorte tv i laver i øjeblikket! Da jeg i sin tid skulle vælge tv-udbyder, valgte jeg Viasat, fordi jeg så fik TV3… Men en flok kriminelle analfabeter, der afliver dyr er IKKE underholdning! Og skam jer for at tro, at vi, jeres publikum, er så uintelligente, at vi kan spises af med 45.000.000 programmer om børn, der laver mad??? Efterfulgt af 23.000.000 programmer om fede? Og så lige slutte aftenen af med at kigge på wannabes uden nogen form for talent, der myrder en lille hund. Jeg skammer mig efterhånden over at have været vært på TV3!, lyder en kommentar fra en, der har været tæt på tv-stationen.
Ovenstående kommentar støttes af flere. Men der er også nogle, som er af en anden holdning.
– Nu så jeg nogle afsnit sidste år. Er da lækkert at se folk sælge deres sjæl for et par tusinde kroner, gør i hvert fald mig varm indeni. Jeg kan slet ikke komme op og støde over det, at der bliver skudt en ko – som efter udsagn skulle blive spist bagefter. Hvordan skulle køledisken ellers blive fuld? Lad os se nogle flere, der søger “15 minutes of fame” – så kan vi andre sidde med chips og Cocio derhjemme og blive forargede, skriver en anden.
LÆS OGSÅ: Psykolog: Dyredrab kan få konsekvenser
Tidligere deltagere er splittede
Ligesom hos befolkningen deler vandene sig også blandt deltagerne fra den første sæson. De to tidligere deltagere, Sy Lee og Kasper, er dog ikke i tvivl om, at den nye sæson rykker grænser, ligesom Kasper er overbevist om, at hvis han stod med udfordringen om at aflive et dyr, ville han gøre det – Sy Lee er langt fra enig.
– Jeg elsker hunde, og jeg kan ik få mig selv til det! Et spil er et spil, men der er grænser, og jeg håber de nye deltagere kan sætte deres grænser af, selvom man bliver opslugt af spillet, hvilket en del af os også gjorde i sæson 1. Man glemmer sig selv og tænker kun på spillet. Det er sygt, hvad et spil kan gøre ved en, og får en til at glemme sig selv desto jo tættere man er på måletforklarer Sy Lee til Realityportalen.dk.
Kasper deler Sy Lees holdning til aflivning af dyr.
-Hvis der er tale om aflivning af dyr, vil jeg håbe, at de dyr, der bliver aflivet, er syge eller på anden måde vil være bedst tjent med at blive aflivet. Er dyrene raske synes jeg, at man er skræmmende tæt på den moralske og etiske grænse, som programmet tydeligvis udfordrer, siger Kasper.
Hvad den nye sæson kommer til at byde på, vil tiden vise. Her på Realityportalen.dk ser vi frem til at følge programmet tæt – og gå til bunds i de debatter, som programmet må udløse.
‘Fristet’ har premiere mandag den. 27 august klokken 22.00 på TV3.
Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.