En fødselsdepression tog børnene fra Sandra

Da Sandra føder sin søn, får hun en fødselsdepression, der gør det svært at vise evnerne som mor. Det resulterer i en anbringelse af datteren M og tre måneder senere anbringes sønnen L også i plejefamilie.

Da Sandra føder den 18. marts, er Danmark lukket ned, og den plan hun hade lagt for den første tid med to børn, hvor hendes mor skulle komme og hjælpe, den gik i vasken.

- Jeg var totalt isoleret, og jeg kan ikke lide at være alene i længere tid ad gangen. Min mor måtte ikke komme, og jeg havde planlagt, at min mor skulle komme og hjælpe til med M, mens jeg fødte L. Men der står i mine papirer, at jeg ikke var praktisk orienteret, men det er da klart, når der kommer corona, og hun ikke må komme derind, fortæller Sandra lettere irriteret.

LÆS OGSÅ: Myndighederne: Sandra er ikke i stand til at have ansvar for begge børn

I Sandras papirer fra Bethesda står der om den første tid med to børn: Da L blev født, blev det rigtig svært for Sandra. Sandra kunne ikke forholde sig til M, det virkede som om, hun var i vejen, og Sandra blev irriteret på hende. Perioden, hvor Sandra skulle varetage omsorgen for begge børn, var kaotisk og præget af Sandras manglende overblik og overskud med manglende nærvær og tilgængelighed til følge.

Sandra fik en fødselsdepression og valgte at give samtykke til anbringelse af M, selvom det var svært for hende.

Sandra fra 'De unge mødre' (Foto: Niels Henrik Dam)
Sandra fra 'De unge mødre' (Foto: Niels Henrik Dam)

LÆS OGSÅ: 'Vild med dans'-stjerne om coronasmitte: Jeg er lettere at erstatte end Sara

- Ordene blev taget du af munden på mig i forhold til, at M skulle frivilligt anbringes. For jeg fik at vide, at det var bedst for hende, og jeg var så påvirket af min fødselsdepression efter fødslen af L, så jeg kunne ikke orientere mig om noget, og jeg var så ked af det hele tiden. Det er forfærdeligt at have det sådan, og så blev jeg overtalt til, at det var bedst for M at blive anbragt, men jeg har aldrig skrevet under på noget, fortæller Sandra.

LÆS OGSÅ: BABY NEWS: 'Love Island'-Amanda er blevet mor

"Jeg brød totalt sammen"

Selvom Sandra senere fortrød den frivillige anbringelse af datteren, og selvom hun ikke havde skrevet under på noget, så afgjorde Børn- og Ungeudvalget på baggrund af den udarbejdede forældrekompetenceundersøgelse, at M skulle tvangsanbringes.

- Jeg brød totalt sammen i Børn- og Ungeudvalget og måtte gå ud, så jeg hørte ikke resten af afgørelsen, da det blev afgjort, at M skulle anbringes, fortæller Sandra.

LÆS OGSÅ: HOT NEWS! Anna Seneca er gravid

Sandra fik to timer hver 14. dag med sin datter. I starten foregik samværet på Bethesda, hvor Sandra stadig boede med sin søn.

I Sandras papirer står der om samværet: Da M besøgte sin mor første gang efter anbringelsen, rakte hun straks ud efter hende og puttede sit tæt ind til hende. Hun vinkede farvel til plejemor uden problemer. Derefter legede Sandra og M i den tid, besøget varede. Da plejemor kom, reagerede M ved at gå væk og begynde at lege. Da personalet satte ord på, at M skulle sige farvel til sin mor og med plejemor hjem, søgte hun Sandra og puttede sit tæt til hende, og hun afviste plejemors forsøg på kontakt. De efterfølgende besøg har M virket glad for at se sin mor, og de hygger sig under besøget. M søger stadig straks sin mor, når plejemor kommer for at hente hende igen, men hun vinker med et smil og ved tydeligvis, at hun skal se sin mor igen.

Sandra fra 'De unge mødre' (Niels Henrik Dam)
Sandra fra 'De unge mødre' (Niels Henrik Dam)

LÆS OGSÅ: Sandra voksede op på døgninstitution: Jeg stoler ikke på voksne

Tre måneder med sønnen

Sandra bor tre måneder på Bethesda med sin søn, hvorefter det i Børn- og Ungeudvalget også besluttes, at han skal tvangsfjernes. Tiden på mor/barn hjem beskrives i Sandra papirer blandede, hvilket med stor sandsynlighed også skyldes Sandras fødselsdepression.

Om Sandra og L står der blandt andet: Der opleves god kontakt mellem mor og L. Trods udfordringer opleves mor med gode ressourcer til at kunne yde omsorg for sin dreng. Sandra skal dog støttes i at tolke og aflæse hans grundlæggende signaler og behov.

LÆS OGSÅ: Åbner op om kæmpe overraskelse

Som tiden går, ses Sandra mere sikker i de praktiske ting omkring sin søn, men der er noget, som halter: Sandra ses dog at være udfordret på at være omhyggelig med L. Det vil sige at sørge for, at hans tøj sidder, som det skal, at få ham svøbt og være opmærksom på, om han er kold, at få ham bøvset ordentligt af osv.

Ifølge Sandra påvirkes hun i tiden med sin søn af den fødselsdepression, som hun mener udspringer i hendes egen isolation grundet corona, som betyder, at hun ikke må se sin mor, og hun må ikke besøge de andre på hjemmet.

Sandra fra 'De unge mødre- (Foto: Niels Henrik Dam)
Sandra fra 'De unge mødre- (Foto: Niels Henrik Dam)

I Sandras papirer står der også, at hendes omsorgsevne i forhold til L er svingende afhængig af, hvordan hun selv har det, og hvor meget overskud hun har. I nogle perioder ses, at hun er nærværende og rolig, mens hun i andre perioder kan have svært ved at overskue de daglige gøremål og svært ved at være til stede i kontakten og omsorgen for L. 

LÆS OGSÅ: Sandra gravid som 19-årig: Lægen indstillede mig til abort

Anbragt i ny plejefamilie

Sandras søn bliver anbragt i en anden plejefamilie end hendes datter, hvilket Sandra er meget utilfreds med.

- Da L bliver anbragt, siger jeg, at jeg gerne vil have dem i samme pleje, for det var jo meningen med det hele og derfor, at jeg fik ham. Men det ville de ikke til at starte med, men fordi lovgivningen siger det, så kom det til at ske, fortæller Sandra, hvis børn i dag begge er anbragt i samme pleje, dog er der én ulempe ved det.

LÆS OGSÅ: Jeg røg ud efter blodig skade

- Mit samvær bliver stoppet i 14 dage, fordi de lige skal falde til. Og så bliver det to timer hver 14. dag. De siger, at det er for at tage højde for børnenes behov, men det er ikke børnenes behov, at de ikke kan få lov til at se deres mor. For mig føles det som om, at de tror, at jeg skader mine børn, men jeg får kun ros, når der er samvær, fortæller Sandra fortsat.

Ifølge advokat med speciale i tvangsfjernelse Lars Buurgaard Sørensen, så er det ikke et krav, at børnene kommer i samme pleje.

- Anbefalingen i lovgivningen er, at man så vidt, det er muligt, og det giver mening, så skal børn anbringes i samme plejefamilie, fordi det biologiske netværk er vigtigt, men det er ikke sat op som et ultimativt krav, fortæller han.

LÆS OGSÅ: Dansk tv-vært: Derfor skal jeg ALDRIG være med i 'Vild med dans'

Ifølge Sandra har hun ikke fået en fair chance for at bevise sit værd som mor.

- Jeg skulle have haft en chance for at vise mine kompetencer hjemme i vante rammer og med en fast støtteperson. Men det blev overhørt, fortæller Sandra, der har anket afgørelsen, og skal i Byretten den 11. november.

Artikelserie om Sandra Sandra blev kendt i tv-serien ’De Unge Mødre’. I dag kæmper hun for at få lov at beholde sine to børn, som myndighederne mener, hun ikke kan tage vare på. I syv artikler beskriver Realityportalen 22-årige Sandras liv og hendes kamp for at få lov at være mor. Realityportalen har af Sandra fået lov at bringe udtalelser fra hendes sagsakter, ligesom vi angiver Sandras børns navne med forbogstav for at beskytte deres identitet. Dette er den femte artikel i Sandras historie.