Emma taler ud: Derfor valgte jeg at trække mig fra 'Ex on the Beach'

Emma kunne ikke stå inde for den plan, hun havde lagt for sig selv. Blandt andet derfor endte hun med at forlade reality-programmet.

Da Emma for første gang var med i 'Ex on the Beach', rejste hun hjem med følelsen af, at hun kunne have givet den mere gas. 

Derfor tog hun denne gang til Brasilien med mere gåpåmod og en idé om at være sådan én, der ikke er bange for at lave masser af drama og sige præcis, hvad hun tænker.

LÆS OGSÅ: IKKE SET PÅ TV: Ex on the Beach’-babe sendes hjem grundet temperament

Men da det kom til stykket, var den idé slet ikke god, for det er ikke sådan, hun er som menneske. Det er nemlig svært at få en god oplevelse og overhovedet at føle noget, når man har ladet sig selv blive tilbage i Danmark.

- Folk elsker jo at se drama. Men filmen knækkede for mig. Jeg havde svært ved at finde mig selv i det hele og blev rigtig forvirret omkring mine følelser og tanker, forklarer Emma til Realityportalen.

LÆS OGSÅ: Ærlig paradiso: Jeg blev kastet for hyænerne og ville bare hjem

Emma var ellers en favorit blandt flere af fyrene, og særligt Robin havde tabt sit hjerte til hende. Men 'Ex on the Beach'-baben følte, at det ikke var den rigtige Emma, fyrene havde mødt.

Det pokkers knæ

Det var dog ikke kun Emmas forvirring omkring, hvad hun følte og ikke følte, der førte til hendes beslutning om at trække sig fra reality-programmet. Hendes knæ var gået af led, hvilket også spillede  en stor rolle, da det blev ved med at forstyrre. 

- Jeg var hele tiden træt, fordi jeg fik noget stærkt smertestillende, som også gjorde, at jeg ikke måtte drikke alkohol. Det var generelt bare irriterende ikke at have samme vilkår, som de andre deltagere havde, siger Emma, der undervejs måtte kæmpe med flere komplikationer, der hæmmede hende i at få den fulde, gode oplevelse.

LÆS OGSÅ: ‘Paradise’-babe om deres venskab: Der er intet tilbage. Overhovedet

Undervejs havde Emma dagligt dialog med produktionsholdet. De så hende helst blive i programmet, men endnu mere ønskede de at fokusere på Emma som menneske fremfor at lave et godt og underholdende tv-program.

Emma har ikke på noget tidspunkt fortrudt, at hun stoppede sin 'Ex on the Beach'-rejse.

- Jeg var så lettet, da jeg kom tilbage til Danmark. Det var som om, at en knude i maven forsvandt. Det var den helt rigtige beslutning.

LÆS OGSÅ: Efter ‘Ex on the Beach’: Sådan gik det Louise og Victor hjemme i Danmark

Se Emmas exit i klippet herunder. Se hele afsnittet på Dplay.