Emils ønske opfyldt: Sådan bliver brylluppet

Emil vandt ikke 'Robinson'-trofæet og de 500.000 kroner, men han vandt kærligheden, og nu skal han giftes.

Da Emil Honoré deltog i 'Robinson', valgte han at fri til sin kæreste, Alberte, selvom de var flere tusinde kilomenter væk fra hinanden.

LÆS OGSÅ: Skønhedsoperation gik galt i Thailand: 'Robinson'-stjerne på hospitalet

Under optagelserne skrev han “vil du gifte dig med mig Alberte?” i sandet, og efterfølgende holdt han på overraskelsen i mere end to måneder, indtil Alberte så afsnittet på Viaplay og gav ham et rungende ja.

I september fortalte romantikkeren til Realityportalen, at han havde et ønske om, at brylluppet allerede skulle afholdes i august 2023.

- Det har jeg nævnt for hende, og det kunne hun godt være klar på, så det er jeg ved at overtale hende til. Så hun er gået i gang med at kigge på bryllupskjole, og vi er ved at skrive gæsteliste og ønsker, lød det dengang, og noget tyder på at Emil har overtalelsesevnerne i orden.

LÆS OGSÅ: Er Fie Laursen og Tobias Friberg blevet kærester?

Nu fortæller Emil nemlig, hvad planerne er for brylluppet.

- Vi skal giftes den 19 august 2023. Det bliver et kirkebryllup - til dels traditionelt, men også meget personligt, fortæller Emil til Realityportalen / HER&NU.

Parret holder en fest for 55 mennesker, som altså starter med vielsen i kirken. Alberte har desuden allerede fundet brudepiger og sin brudekjole. Parret har dog valgt at følge de klassiske bryllupstraditioner. Så Emil får først kjolen at se på den store dag.

LÆS OGSÅ: 10 kendte på udebane i nyt realityprogram: Se den sjove trailer her

En flot gæsteliste

Blandt de 55 inviterede gæster er flere 'Robinson'-deltagere. Det fortalte Emil tilbage i september.

- Jeg har selvfølgelig skrevet David, Mikkel og Loay på gæstelisten, fordi det er mine tre gode venner dernede fra, og de betyder sindssygt meget for mig. Loay og David hjalp mig jo også med at fri til hende, så der er ingen tvivl om, at de skal med.