Elvira forklarer: Derfor skjuler jeg min kæreste i offentligheden

Elvira Pitzner lægger ikke skjul på, hun har en kæreste, men hun gemmer ham altid væk fra pressen.

Diamant-datteren Elvira Pitzner trives godt i sit forhold med Milad, og hun deler ham glædeligt på sine sociale medier, men når hun er på rød løber, bliver han ikke vist frem, selvom han er med.

Da Elvira var inde og støtte sin mor, Katerina Pitzner, fredag aften til 'Vild med dans', var kæresten også med, og her forklarede Elvira, hvorfor han holdt sig i baggrunden.

- Det er jo os, der er her sammen, og han betyder jo alt for mig, men han er ikke så glad for at skulle være i rampelyset. Han er privat, fortæller Elvira.

LÆS OGSÅ: Trods hård uge: Støtter mor

Ifølge Elvira fungerer det fint at holde sit forhold lidt privat.

- Jeg deler ham i ny og næ på Instagram, men jeg kan mærke, efter jeg er blevet ældre, kan jeg godt lide at holde visse ting private. Det er bare rart, fortæller Elvira.

LÆS OGSÅ: Elvira afslører: Mor forlangte 50.000 af mig

Elvira havde også Milad med til 'Zulu Comedy Galla' i Operaen den 1. september, hvor han heller ikke var med på den røde løber.

Elvira er lige nu i Danmark, hvor hun renoverer sit nye sommerhus, men normalt bor hun med kæresten i Dubai og skal også retur til Dubai, inden 'Vild med dans'-finalen er afgjort, og derfor kan hun ikke støtte sin mor i livestudiet hver fredag.

LÆS OGSÅ: Flygtede fra Herlufsholm: Jeg følte mig fanget

Se flere billeder af Elvira og Milad fra 'Vild med dans' herunder: