Elvira er begyndt at se sin ekskæreste igen

Elvira Pitzner har stadig store følelser for sin ekskæreste.

Den 23-årige realitydeltager og influencer Elvira Pitzner og Kasper Rylander gik fra hinanden i sommeren 2020, da blandt andet jalousi var et problem i deres forhold. Derfor endte Kasper med at tage beslutningen om at gå fra Elvira. 

– Han siger, at han er for jaloux. Hans argument var, at han ikke kunne leve med en, der var så eksponeret, lød det dengang fra Elvira, der i dag har cirka 370.000 følgere på Instagram.

LÆS OGSÅ: Derfor slog Christel og Asbjørn op

Efter bruddet begyndte de dog alligevel at se lidt til hinanden igen, og i 'Bare Elvira' kan man høre reality-baben fortælle om, hvordan det forløb. Hun åbner op om det hele overfor sin veninde, mens de drikker vin.

- Så kom Kasper, og så lavede han smoothie til os, og så sagde han bare: "Tusind tak for i går og i dag, det var hyggeligt". Og så sagde jeg til ham: "Du elsker mig", forklarer Elvira.

LÆS OGSÅ: KÆMPE CHOK: Christel og Asbjørn går fra hinanden

Det havde Kasper så bekræftet, at han gjorde, og Elvira havde fortalt ham, at følelserne var gengældte. Herefter talte parret om, at de skulle tage det stille og roligt, og at Elvira fremadrettet skulle tænke mere over, hvad hun delte på Instagram. Kasper blev nemlig meget negativt påvirket, når han så, at Elvira i weekenden var i byen og dansede med andre fyre.

- Jeg ville også få det sygt nederen, hvis jeg så, at han gjorde det samme. Så jeg forstår det godt, siger Elvira i programmet.

LÆS OGSÅ: Michelle vandt en gave, der er større end de 500.000 kroner

Parret havde gode intentioner, men som de fleste ved, så gik det alligevel ikke, da de gav forholdet endnu et forsøg. Siden er der sket meget, og i februar offentliggjorde Elvira, at hun har fundet sammen med den 31-årige iranske bokser Milad Saadati.

Det forhold har fået en del opmærksomhed, da Milad har en 9-årig søn og efter sigende har været en gift mand de sidste 11 år.

LÆS OGSÅ: YES! Melvin vender tilbage til skærmen

Se klippet herunder. Se hele afsnittet på discoveryplus.