Eksperter chokeret: Sådan har 'Luksusfælden'-deltager undgået sine kreditorer

Aftenens deltagere i 'Luksusfælden' har en alternativ måde at undgå deres kreditorer på.

Frida og Charly fra Nordborg skal i aftenens afsnit af 'Luksusfælden' have rettet op på deres økonomi. Selvom parret har næsten 100.000 kroner i samlet gæld, så har de alligevel brugt 18.000 kroner på nytårskrudt, og Charly har da også en alternativ metode til at undgå sine kreditorer.

- Der bliver hævet ekstremt mange penge i kontanter - faktisk tæt på 20.000 kroner det seneste år. Hvad fanden er det for?, spørger Jan Swyrtz undrende.

- Jeg har haft nogle folk, der ville have penge, og så har jeg bare hævet pengene i stedet for, de skulle have dem, forklarer Charly i aftenens program.

LÆS OGSÅ: EFTER OPTAGELSERNE: 'Luksusfælden'-deltager gik imod eksperternes råd

Den udmelding gør eksperterne rasende.

- Jeg står næsten og har lyst til at gå ud af døren. Du har fuldstændig bevist hævet penge fra din konto for at undgå at betale dine kreditorer. Du har jo været ligeglad med at betale dine kreditorer, fortæller ekspert Sesilie Munk Stenderup i programmet.

LÆS OGSÅ: TV 2-vært udsat for pengeafpresning: Dybt krænkende

Charly og Frida betaler blot 700 kroner af på deres kreditorer, og det undrer faktisk Charly, da han ikke troede, der blev betalt noget som helst. I alt skylder parret 94.000 kroner fordelt på 12 lån.

Se klippet herunder og se 'Luksusfælden' i aften kl. 20.00 på TV3.