Ekspert om de kongelige børns fremtid: En vanskelig balance
Der venter de kongelige børn en vanskelig balancegang i fremtiden, vurderer kongehuseksperten Lars Hovbakke.
Lige nu lever de et trygt og privilegeret liv bag slottenes tykke mure med forældre, som tager sig af alle problemer, økonomiske såvel som praktiske. Men når syv af dronning Margrethes otte børnebørn bliver voksne og for alvor skal i gang med deres eget liv og stå på egne ben, kan problemerne begynde at melde sig.
Det anslår kongehuseksperten Lars Hovbakke, der aner udfordringer i horisonten, når det store kuld af royale rollinger nærmer sig livet som voksne. Det er kun prins Christian, 13, der kan se frem til at få apanage. De andre børn skal lære at klare sig selv.
– De har jo faktisk en stor udfordring, fordi de skal tjene egne penge, men samtidig er der forventninger til, at de opfører sig kongeligt, fordi de er en del af arvefølgen. Så de kan ikke give sig til hvad som helst i forbindelse med arbejde og uddannelse. Der er ting, der vil vække kritik, som vi har set det med prins Nikolai og hans modelarbejde. Det er en vanskelig balancegang, for de kan ikke tillade sig hvad som helst, men skal stadig tjene deres egne penge, siger Lars Hovbakke.
LÆS OGSÅ: Tv-læge bekymret: Frygter for Dronningen
Svært jobvalg
Det betyder, at de kongelige børn skal finde nogle jobs, der ikke kan give anledning til kritik, og samtidig have en indtjening, der gør, at de kan leve mere tilbagetrukket end andre, fordi der altid vil være interesse om deres person.
– De kan ikke have jobs, der er meget holdningsprægede, for det vil udløse kritik. De vil have færre valgmuligheder end deres jævnaldrende, men der vil samtidig være et forventningspres om, at de tager sig en uddannelse, hvilket måske ikke er den rigtige vej for alle syv børn, der ikke skal arve Kongehuset, slår Lars Hovbakke fast.
LÆS OGSÅ: Dronning Margrethe overrasker: Ferie med Martins far
Han ser dog en mulighed for, at den unge generation af kongelige vil få det lidt nemmere. Ikke kun på grund af deres store antal, men også fordi den unge generation af danskere måske ser anderledes på monarkiet end den ældre generation.
– Mange af de unge har den holdning, at de skal gøre, hvad de vil. De vil selv bestemme, og det vil jo nok også præge de unge kongelige,
mener kongehuseksperten.
Han er ikke i tvivl om, hvad der vil være det mest rigtige for Nikolai, Felix, Henrik, Athena, Isabella, Josephine og Vincent.
– Det vil være, at de tager jobs, som kræver uddannelse. Måske på handelshøjskolen eller blive noget fra et universitet og ikke får et kontroversielt job, slår han fast.
LÆS OGSÅ: Søren Østergaard bøjer sig: Censur for Dronningen
Altid i søgelyset
For de kongelige børn, der ikke kommer på finansloven, kan det virke ekstra uretfærdigt, for selv om prins Christian først som kronprins og senere konge vil løbe med det meste af opmærksomheden, vil der altid være stor fokus på de øvrige syv.
– Der vil altid blive skrevet om dem. Og det er jo udfordringen. Hvis man ser bort fra prins Christian, så vil der være størst pres på Kronprinsparrets børn. Større på Isabella, og så nedad. De to mindste af Joachims fire børn vil der ikke være så stort fokus på. De er så langt nede i arverækken. Der vil derimod være større opmærksomhed om Nikolai og Felix, fordi vi kender dem bedre, siger Lars Hovbakke.
LÆS OGSÅ: Efter fem år: Frederik og Mary opfylder Henriks drøm