(Foto: Martin Hvistendal Pedersen)
(Foto: Martin Hvistendal Pedersen)

EKSKLUSIVT: 'Paradise'-Laura taler ud om kærligheden

'Paradise'-baben, Laura Elley Roebel, taler endelig ud om kærligheden og livet i København.

I sommers kom det frem, at den 19-årige 'Paradise'-darling Laura Elley Roebel havde fundet sammen med den 43-årige skønhedsklinik-ejer Kim Novaa. Mange havde en holding til forholdet, men parret selv var og er stadig ligeglade med, hvad andre tænker.

Laura afslører over for Realityportalen.dk, hvordan det er at bo med sin kæreste i København, og hvilke planer den smukke paradiso har for fremtiden.

@locker

LÆS OGSÅ: EKSKLUSIVT: Kim Novaa: Jeg satser alt på Laura

Kærlighed, Kim og København

Parret bor sammen i København og har været sammen siden sommer. (Foto: Signe Mørkebjerg)
Parret bor sammen i København og har været sammen siden sommer. (Foto: Signe Mørkebjerg)

Laura er flyttet ind hos Kim i hans hus i København, og hun fik fra begyndelsen lov til at sætte sit præg på hjemmet. Det betød, at stort set alle møbler blev skiftet ud, så Laura kunne føle sig tilpas. Og Laura nyder at bo med sin kæreste.

- Det er dejligt at bo med min kæreste, det er første gang, jeg bor med en kæreste, og forhåbentligt sidste gang. Jeg flytter ikke herfra, griner Laura og fortsætter:

- Vi har masser af tid sammen. Han møder jo som regel klokken ni og er for det meste hjemme igen klokken to. Så laver vi mad sammen og tager i biograften, shopper, hygger os og nyder hinandens selskab. Vi er glade og har det godt, slår hun fast.

Laura, der ellers kommer fra den sønderjyske by Aabenraa, føler, at stemningen i København er meget anderledes end i hendes hjemby.

- Jeg elsker København, der er så mange muligheder, og folk har ikke så travlt med hinanden. I Aabenraa kender næsten alle hinanden, så snakken går hurtigt. Men jeg er super glad for, at jeg er flyttet og kommet i gang med mit liv, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nyt, udskældt reality-par: Folk er hadske

Ny begyndelse

Parret er stadig meget forelskede. (Foto: Signe Mørkebjerg)
Parret er stadig meget forelskede. (Foto: Signe Mørkebjerg)

Laura landede hurtigt et job i en tøjbutik, da hun flyttede til København. Et job, som hun netop har sagt op, men ellers var utroligt glad for, da hun elsker mode og tøj.

- Jeg har arbejdet i Only i Fields i noget tid, og det har jeg, fordi jeg elsker mode og stil. Jeg elsker at hjælpe folk, hvis de har problemer med deres stil. Jeg får et smil på læberne hver gang, en kunde går glad ud af butikken, for så har jeg måske gjort hendes dag lidt bedre, siger Laura glad.

Hun har dog valgt at stoppe alligevel, fordi jobbets arbejdstider passer dårligt med Kims arbejde på klinikken. Nu håber hun på, at hun får svar på nogle af de ansøgninger, hun har sendt ud til andre butikker.

LÆS OGSÅ: Hvem er paradisoen bag denne hotte krop?

Stadig populær

Hvis man følger 'Paradise'-baben på Instagram, vil man se, at hun stadig er yderst populær blandt de unge 'Paradise Hotel'-fans. Der bliver kommenteret og liket flittigt, og hun har over 90.000 følgere. Populariteten har Laura også mærket på jobbet.

- Kunderne er fra 10 år og så op efter. De små piger har været inde og snakke med mig og få taget billeder, og jeg har skrevet autografer, så det har været hyggeligt, slutter hun.

LÆS OGSÅ: Skuffet Laura: Jeg havde fortjent at vinde

Følg med på vores Facebook-side, så du hele tiden er opdateret med nyheder fra diverse reality-programmer og kendisser.